Super Bowl XLVI afslutter en fantastisk NFL-sæsonen natten til mandag, når New England Patriots og New York Giants tørner sammen Indianapolis i dysten om Vince Lombardi-trofæet. SpilXpertens faste NFL-ekspert og researcher hos TV 2 Sport, Jørgen Bach, er selvfølgelig klar med en bunke rigtig gode spilfiduser til Super Bowl XLVI. Bachs bud på vinderen af Super Bowl samt mange andre gode odds på NFL-finalen finder du nedenfor.
Super Bowl odds: Giants slår Patriots
Årets NFL-sæson lakker imod enden og afsluttes søndag med et brag af en finale i SuperBowl 46, som er en re-match af SuperBowl 42 imellem New England Patriots og New York Giants. Jeg glæder mig utrolig meget til kampen, for udover, at det er en kamp mellem de to bedst spillende hold gennem slutspillet, er det også en finale imellem to hold, som skaber et fantastisk godt match-up. På den ene side spiller New England Patriots, som har været blandt de bedste hold, og det bedste hold i AFC igennem sæsonen. På den anden side er New York Giants, som har været utrolig svingende igennem sæsonen, men har ramt formen på det helt rette tidspunkt, og som samtidigt er et hold som giver Patriots et meget svært match-up.Patriots' problem med Gronkowskis skade
Der er ingen tvivl om at Patriots har været det bedste hold i grundspillet (Patriots angreb #3 – Patriots forsvar #12, Giants angreb #9 – Giants forsvar #25), men det er meget svært at bruge de stats til noget, specielt fordi Giants spiller så markant bedre nu, end de har gjort hele sæsonen. Samtidigt, så blev Patriots hårdt ramt i Conference finals imod Ravens med skaden til TE Rob Gronkowski, som formodentligt er Patriots vigtigste spiller efter Tom Brady. Gronkowski evalueres før kampstart, men man bør forvente, at han spiller, men spørgsmålet er, hvor effektiv han er, for han spiller altså på en ankel, som han skal opereres i efter Super Bowl. Gronkowski er nøglen til hele kampen for det er ham, som er X-faktoren på Patriots-holdet, og ham som skaber det umulige match-up for modstandernes forsvar, når Tom Brady og Patriots-angrebet er på banen. De to hold mødets tidligere på sæsonen på Patriots hjemmebane, hvor Giants vandt en tæt kamp. I den kamp spillede Giants-forsvaret tæt på Patriots-receiverne og stackede midten af banen, så Brady ikke kunne ramme sine mål hurtigt, men måtte vente til spillene udviklede sig. Det kan en klassespiller som Brady naturligvis godt udnytte, men når Brady skal stå længe i lommen, så betyder det også længere tid til Giants' frygtede D-line til at jage ham, og Giants' havde succes med at stoppe Patriots på den måde.
Giants holder Brady på sidelinjen
Giants vil utvivlsomt forsøge med samme taktik igen, og hvis Gronkowski er skadet, så vil det blive så meget, meget lettere for Giants, enten hvis han er ude eller hvis han kan dækkes af en linebacker som en ”normal” TE, i stedet for 1-2 defensive backs, som en klasse TE som Gronkowski kræver. Det modsatte match-up – altså Giants angrebet imod Patriots forsvaret bliver der næsten ikke talt om, for sådan som Giants spiller nu, så burde der ikke være de store problemer med at sætte point på Patriots forsvaret, som er dårligere end deres 15. rangering antyder, da de har fordelen af, næsten altid at skulle forsvare føringer – og ikke vinde kampe selv. Giants vil formentligt sætte ekstra trumf på ved at etablere løbespillet og holde på bolden, så Giants tvinger Tom Brady til at være på sidelinjen.
Og vinderen af Super Bowl er...
Disse faktorer gør kampen super interessant, og selvom Patriots bør være (og er) favoritter, så gør Gronkowskis skade og en skadesfri Giants D-line kampen helt lige, og jeg tror at den kan gå begge veje. Bookmakerne har Patriots som favoritter, men meget morsomt, så har jeg igennem hele ugen ikke set én eneste NFL ekspert, som ikke mener, at Giants vinder, så hvem har ret? Med Gronkowskis skade, så holder jeg mest med eksperterne, men har dog kun Giants som 51/49 favoritter. Altså en super tæt kamp med Giants som svage favoritter, og derfor mener jeg, at Giants er spillet, hvis man vil spille på vinderen af kampen.
New York Giants med handikappet (+3) til odds 1,80 hos Bet365 for de risiko averse
New York Giants lige på til odds 2,2 hos Bet365 for de risk-lovers

Super odds på målfattig Super Bowl
Uanset hvem der vinder kampen, så er jeg dog overbevist om, at kampen bliver langt mindre scorende end bookmakerne forventer. Patriots scorede i snit 32,5 point pr. kamp i løbet af sæsonen, men Giants holdt dem til blot 20 point i kampen i løbet af sæsonen (12,5 under snit), og i slutspillet har de holdt Falcons, Packers og 49ers hhv. 23,1 point, 15 point og 6,8 point under deres respektive gennemsnits. Derudover sluttede Superbowl 42 jo også 17 – 14 imellem de to hold. Patriots under 30,5 points til odds 1,71 hos Bet365
Game Total under 54 points til odds 1,86 hos Bet365

Player specials odds til Super Bowl
Som jeg skrev ovenfor, så forventer jeg, at Giants vil forsøge at etablere løbespillet, og hvis Giants ellers kan holde kampen tæt, så vil de fortsætte med at hamre bolden imod Patriots-forsvaret og styre klokken. Det hjælper med at holde scoringerne nede, men samtidigt, så åbner det nogle spilmuligheder på individuelle præstationer.
Brandon Jacobs over 30,5 rushing yards til odds 1,90 hos Bet365Jacobs er ikke starter, men Bradshaw har været småskadet, og Jacobs har spillet godt i slutspillet, hvilket vil betyde at han vil blive brugt, når Giants virkelig skal hamre bolden. Flere løbespil betyder altså yards til Jacobs, og line på blot 30,5 yards virker meget lav.
Eli Manning under 320,5 passing yards til odds 1,95 hos Bet365
Flere løbespil betyder samtidigt færre yards til Eli, og når line på 320 i forvejen er meget højt, så er dette et godt spil.
Aaron Hernandez over 12,5 yards til odds 1,90 hos Bet365
Gronkowski er skadet, så fokus flytter sig til den anden klasse Tight-End hos Patriots, Aaron Hernandez, som er lidt af en alt-mulig mand for Patriots. I de seneste kampe har Hernandez ikke alene fungeret som Tight-End men også som running-back, og jeg forventer at han vil blive brugt til at skabe nogle mismatches, som imod Denver, hvor han løb for hele 61 yards.
