Optakt: EM 2016 i fodbold

Optakt til EM 2016 i fodboldSå er vi endelig klar (med optakt) til EM 2016, som løber fra d. 10. juni til og med d. 10. juli. Det bliver godt nok uden dansk deltagelse, men der bliver helt sikkert en masse flot fodbold og en række intense kampe at følge med i alligevel. Derudover bliver det interessant at følge, om de store favoritter fra Tyskland, Spanien og Frankrig formår at indfri forventningerne og komme langt i turneringen, eller om outsidere som Belgien, England og Italien kan drille de helt store forhåndsfavoritter. Læs alt om EM i vores optakt, der dækker slutrunden fra start til slut.

Spil på EM 2016

Optakt til EM 2016

Nedenfor finder du en oversigt over vores forskellige sider til EM i fodbold i Frankrig. Klik på det du gerne vil læse om vedrørende EM 2016. God fornøjelse!

---> Kampagner og tilbud til EM 2016

---> Odds på fodbold EM 2016

---> Optakt til fodbold EM 2016

---> TV-guide til fodbold EM 2016

---> Grupper/puljer ved fodbold EM 2016

---> Live stream fodbold EM 2016

---> Kampprogram for fodbold EM 2016

---> Trupper til fodbold EM 2016

---> Konkurrence: Vind PS4 + års forbrug af odds

Spil på Em 2016

Her ser du alle bookmakere med odds på EM 2016. Du ser også den velkomstbonus, de tilbyder dig via linket.

Bet365: 1.000 kroner

888sport: 1.200 kroner

Betfair: 3.000 kroner

Oddset: 500 kroner

Unibet: 1.500 kroner

Tipico: 1.000 kroner

Nordicbet: 2.000 kroner

Scandic Bookmakers: 750 kroner

Cashpoint: 1.000 kroner

TonyBet: 500 kroner

Betsafe: 1.000 kroner

Guide til EM 2016: Alt om fodbold-slutrunden

Favoritfeltet ved EM 2016 er utrolig bredt, og der er en lang række nationer, der sagtens kan løbe med det endelige trofæ, hvis de rammer topniveauet. Det bliver derfor ekstremt spændende at følge, hvilke hold der rammer topformen og først og fremmest spiller sig videre fra gruppespillet. Læs vores optakt til og analyse af de største ¨favoritter og vores bud på sommerens EM-vinder!

Frankrig
Værtsnationen har for vane at gøre et godt indtryk, og ved dette EM bør sandsynligheden for, at hjemmebaneholdet går hele vejen være endnu større end normalt, da der er tale om Frankrig, som har et helt suverænt hold. Med stjerner som Paul Pogba, Laurent Koscielny og Antoine Griezmann er Frankrig et rigtig godt bud på den endelige vinder af EM 2016. Franskmændene har ganske vist skuffet ved de seneste slutrunder, men flere af holdets største stjerne har virkelig forbedret sig de seneste år, og samtidig har holdet fordelen af at være på hjemmebane. Franskmændene har ikke spillet med kvalifikation, da de som værtsnation automatisk er med ved slutrunden, men de har gjort det godt i de testkampe, som de har spillet. I 2016 har de spillet fire træningskampe og vundet dem alle. Fælles for alle fire kampe har været, at Frankrig har scoret tre eller flere mål i dem alle, og man kan sandsynligvis forvente, at de vil fortsætte med at lave mange mål, når EM-slutrunden fløjtes i gang. Les Bleus råder over dygtige offensive spillere, og hjemmebanepublikummet vil forvente at se et fransk hold, der kommer udover stepperne.

Tyskland
Tyskland er forsvarende verdensmestre fra 2014 og formår altid at gøre det godt ved slutrunderne. Holdets helt store force er kollektivet, men dermed ikke sagt, at det tyske landshold ikke har en lang række stjernespillere. Manuel Neuer, Thomas Müller, Mesut Özil, Mats Hummels og Toni Kroos må i hvert fald siges at være nogle af de stærkeste spillere i verden på deres respektive pladser. Det er svært at finde svagheder hos det tyske landshold, og hvis kollektivet er så solidt, som det plejer, så bliver det svært at besejre de stærke tyskere. Joachim Löws mandskab vandt med nød og næppe deres kvalifikationsgruppe foran Polen efter at have tabt to kampe og spillet én uafgjort. I de efterfølgende træningskampe er det heller ikke gået så godt for det tyske hold, men mon ikke tyskerne er klar, når det gælder? I hvert fald blev Ungarn slået i generalprøven uden større problemer. Især Thomas Müller må forventes at gøre en god figur ved EM, da han med sine ni mål endte som den næstmest scorende spiller i kvalifikationen.

Spanien
Spanien er forsvarende Europamestre og med kernen af spillere fra FC Barcelona og Real Madrid, som dominerede Champions League sammen med Atletico Madrid, er de altid et godt bud på den samlede vinder, når det kommer til slutrunder. Ligesom hos tyskerne er det kollektivet og den meget særegne måde at spille fodbold på, der skal bære spanierne frem i turneringen. Det hurtige pasningsspil og de mange kombinationer kan bryde de fleste forsvar op, men Spaniens chancer for at gå hele vejen står og falder også med dette pasningsspil. For hvis det ikke virker, så har spanierne ikke nogen klar plan b. I kvalifikationen fungerede plan a dog så godt, at spanierne overbevisende kunne sikre sig gruppens førsteplads med ni sejr og blot en enkelt uafgjort. Spaniens målscore endte på 23-3 efter kvalifikations ti kampe, hvilket både vidner om godt offensivt spil og en solid defensiv. Det skal dog blive spændende, hvem Vicente Del Bosque vælger som sin frontangriber, da han har valgt at udelade holdet topscorer i kvalifikationen, Valencia-spilleren Paco Alcacer, fra den endelige EM-trup. I stedet skal valget sandsynligvis stå mellem Alvaro Morata og veteranen Aritz Aduriz, som har spillet en flot sæson for Athletic Bilbao.

England
England har ikke vundet et mesterskab siden 1966, men holdet består stadigvæk af en lang række stjernespillere, og det er derfor svært ikke at nævne dem som en af outsiderne til titlen. Tre sejre i træningskampene op til EM lover også godt. Skal England gå hele vejen kræver det dog toppræstationer fra blandt andre Harry Kane, Wayne Rooney og Joe Hart. Stjerneskuddet Jamie Vardy må naturligvis heller ikke glemmes efter Leicesters fantom-sæson. Derudover skal Roy Hodgson ligge sig fast på en konstellation i midterforsvaret, som han stoler på. Der er mange om buddet, hvilket jo selvfølgelig er en god ting for manageren. Englændernes kvalifikation gik over al forventning, da holdet formåede at vinde samtlige ti kampe. Gruppe E var absolut ikke den sværeste af kvalifikationsgruppe, men det er alligevel en imponerende præstation af et engelsk som har haft det svært i de seneste år. Præstation bliver ikke mindre imponerende af, at England gik igennem kvalifikation med en målscore på 31-3. Holdet har således et målgennemsnit på over tre mål per kamp. Her skal det dog nævnes, at to storsejr - på henholdvis 5-0 og 6-0 - mod San Marino selvfølgelig har en stor andel i den flotte målscore.

Belgien
Der er mange, der har tro og forhåbninger til Belgiens yderst talentfulde og stærke trup, men holdet har endnu ikke ramt topniveauet. Talentmassen i truppen er dog helt enorm, og hvis Marc Wilmots formår at sætte holdet rigtigt sammen, kan det blive utrolig interessant. Med stjerner som Eden Hazard, Kevin De Bruyne, Jan Vertonghen, Romelu Lukaku og Thibaut Courtois har Belgien gode muligheder for at drille de helt store favoritter og måske endelig indfri nogle af de enorme forventninger, som mange har haft til holdet. Det belgiske hold blev 7-2-1 i deres kvalifikationsgruppe, som de vandt foran Wales og Bosnien & Herzegovina. Belgierne scorede 24 mål i de ti kvalifikationskampe, hvoraf størstedelen kom fra midtbane- og kantspillere. Holdets topscorere i kvalifikationen blev Kevin de Bruyne og Eden Hazard, som begge scorede fem mål. Dette er et udtryk for det problem, som Belgien senest har haft med at få deres centrale angriber til at fungere optimalt. Christian Benteke og Romelu Lukaku har skiftevis været benyttet på den ene frontangriberplads, men ingen af dem har haft den store succes. Benteke scorede blot et enkelt mål igennem kvalifikation, mens Lukaku slet ikke kom på tavlen. Dog har Lukaku ramt formen op til EM og scoret i samtlige tre træningskampe. Det skal derfor blive interessant, om Marc Wilmots kommer uden om Everton-stjernen.

Albanien
Albanien kom som bekendt med til EM-slutrunden på bekostning af Danmark, da de sikrede andenpladsen i gruppe I. Truppen indeholder ikke mange velkendte navne, men holdet har dog en række spillere, som har deres daglige gang i de bedre europæiske ligaer. Albanerne er blevet placeret i slutrundens gruppe A, hvor de vil få det svært mod Frankrig, Schweiz og Rumænien. Det albanske hold må forventes at være gruppens svageste, og balkanholdet skal derfor levere en stor overraskelse, hvis de skal videre fra gruppespillet.

Irland
Irerne måtte skuffende forlade den seneste EM-slutrunde med tre nederlag i bagagen, efter at være blevet placeret i en meget svær gruppe. I årets EM er Irland igen endt i en meget svær gruppe, hvor de skal op imod Belgien, Italien og Sverige. Holdet drager til Frankrig med en trup bestående af spillere fra engelsk og amerikansk fodbold, men der er ingen verdensstjerner på holdet, og Irland vil efter al sandsynlighed få store problemer med at gå videre fra gruppespillet. Holdets største profiler er spillere som Seamus Coleman og Robbie Keane.

Island
Island overraskede med flere gode resultater i kvalifikationens gruppe A, hvor de formåede at kvalificere sig foran nationer som Holland og Tyrkiet. Truppen består af flere spillere, der til dagligt spiller i de skandinaviske liga, som eksempelvis Ari Skúlason fra OB og Theódór Elmar Bjarnason fra AGF, hvilket ikke gør præstationen mindre imponerende. Det islandske hold indeholder dog også spillere fra større europæiske ligaer, og har Swansea-spilleren Gylfi Sigurdsson som sin største stjerne. Sigurdsson spillede en flot kvalifikation, hvor det blev til seks mål og tre assists i de ti kampe.

Italien
Italienerne nåede frem til finalen ved EM i 2012, men tabte her hele 4-0 til Spanien. I årets slutrunde er der dog ikke de store forventninger til, at det italienske hold vil kunne spille sig til endnu en finale. Italien er et stort fodboldland, og er derfor også en af flere outsidere til guldet, men de er absolut ikke blandt de største favoritter. Antonio Conte har gode spillere at vælge imellem, men der er ikke mange verdensstjerner i truppen. Hvis Italien skal nå langt i turneringen skal det derfor umiddelbart være på baggrund af et godt kollektiv og den stærke defensive organisation, som vi ved, at de mestrer.

Kroatien
Det kroatiske hold spillede fornuftigt i kvalifikationen, hvor de endte på andenpladsen efter Italien. Kroaterne vandt seks af de ti kampe, og endte med en målscore på 20-5. Den kroatiske topscorer ved kvalifikationen blev Ivan Perisic, som også har spillet en flot sæson for sit klubhold Inter. Kroatien har flere gode spillere i alle kæder, men især på midtbanen er de stærkt besat med navne som Luka Modric, Ivan Rakitic, Mateo Kovacic og netop Perisic. I slutrundens gruppe D skal Kroatien op mod Spanien, Tyrkiet og Tjekkiet, og der må derfor forventes at blive hård kamp om avancement.

Nordirland
Noridland vandt deres kvalifikationsgruppe, men der er alligevel ikke mange, der har forventninger om, at Nordirland skal brillere ved EM-slutrunden. Truppen udgøres af spillere fra de britiske ligaer, men ingen af spillerne er fra øverste hylde. De største profiler på holdet er Jonny Evans, Steven Davis og Kyle Lafferty. Sidstnævnte spillede en flot kvalifikation, hvor det blev til syv scoringer og derved en delt femteplads på listen over de mest scorende spillere i de ti kvalifikationskampe. Nordirland er kommet i en svær gruppe sammen med Tyskland, Polen og Ukraine, og der er derfor ikke den store chance for, at de vil gå videre.

Polen
I Robert Lewandowski har Polen en af verdens allerbedste angribere, og dette beviste han ved at blive kvalifikationens topscorer med hele tretten mål i de ti kampe. Med en angriber på det niveau vil Polen altid være farlige, men resten af holdet har desværre ikke samme niveau. I truppen findes flere dygtige spillere, som eksempelvis Arkadiusz Milik fra Ajax, Grzegorz Krychowiak fra Sevilla og Lukasz Piszczek fra Dortmund, men der er også mange spillere, som ikke har niveau til at føre Polen til den absolutte top. De er kommet i gruppe med Tyskland, Nordirland og Ukraine, og må derfor sandsynligvis kæmpe med Ukraine om gruppens andenplads, da Tyskland formentlig vil sætte sig tungt på førstepladsen.

Portugal
Portugiserne var meget overbevisende i kvalifikationen, hvor de endte som sikker etter i gruppe I, som Danmark også var en del af. I slutrunden skal Portugal op mod Island, Ungarn og Østrig i gruppespillet, og der bør derfor være god mulighed for avancement. Truppen ser stærkt ud, og hvis Cristiano Ronaldo kan få spillet til fungere, kan Portugal nå langt i turneringen. Den store stjerne har dog tidligere haft svært ved at indfri forventningerne, og spille op til det samme niveau på landsholdet, som han gør i Real Madrid-trøjen. Foruden Ronaldo indeholder truppen spillere som Pepe, Bruno Alves, João Moutinho og Nani.

Rumænien
Det rumænske landshold har tidligere rummet store spillere som Gheorghe Hagi og Adrian Mutu, men den nuværende trup indeholder ikke spillere af den samme kvalitet. I kvalifikationen endte Rumænien efter Nordirland med fem vundne kampe og fem uafgjorte i en gruppe bestående af svagere hold. Holdet består af flere spillere fra den hjemlige liga, men de har også en del fra de større europæiske ligaer. Rumænerne er placeret i gruppe A, hvor de skal op imod Frankrig, Schweiz og Albanien, og sandsynligvis vil komme til at konkurrere med Schweiz om andenpladsen.

Rusland
Rusland nåede til semifinalen i 2008-udgaven af EM, men skuffede i 2012, hvor de røg ud allerede efter gruppespillet. I årets EM-slutrunde kommer russerne på en svær opgave, da de i gruppe B skal møde England, Wales og Slovakiet. Holdet har flere gode spillere fra den hjemlige russiske liga, men kommer desværre til at undvære profilerne Alan Dzagoev og Igor Denisov på grund af skader. I fraværet af disse er de største profiler hos Rusland målmanden Igor Akinfeev, Alan Dzagoev og angriberen Artem Dzyuba. Sidstnævnte var russernes topscorer i kvalifikationen, hvor han scorede otte mål, hvilket rækker til en delt tredjeplads på listen over mest scorende spillere i kvalifikationskampene. Den store angriber er næsten to meter høj, og vil sandsynligvis komme til at volde mange problemer for EM-modstandernes forsvarsspillere.

Schweiz
Schweiz formåede ikke at kvalificere sig til den seneste EM-slutrunde i 2012, men i år er de med i Frankrig, og schweizerne er tilmed kommet i en pulje, hvor der er mulighed for, at de kan gå videre. De skal op imod Frankrig, Rumænien og Albanien, og må derfor nok satse på gruppens andenplads. Ser man på trupperne, kan de dog stille et stærkere hold end både Rumænien og Albanien, og avancement er derfor klart en mulighed. I kvalifikation gjorde schweizerne det fint, men endte efter England. Truppen rummer store profiler som Ricardo Rodriguez, Xherdan Shaqiri og Granit Xhaka samt to gode målmænd i Yann Sommer og Roman Burki.

Slovakiet
Slovakiet har en stor stjerne i Marek Hamsik, som til hverdag optræder for Napoli. Derudover er også Martin Skrtel fra Liverpool, Milan-spileren Juraj Kucka og Vladimír Weiss - der tidligere har spillet i forskellige europæiske klubber, men nu er at finde i Al Gharafa - også i truppen. Udover disse profiler har Slovakiet dog ikke det helt store at komme med. De klarede det dog flot i kvalifikationen, og kan måske også overraske i slutrunden. Slovakkerne er i gruppe med Englang, Wales og Rusland, så der vil være hård kamp om at gå videre fra gruppespillet.

Sverige
Vores skandinaviske brødre er havnet i en uhyre svær gruppe, hvor de skal op i mod Belgien, Italien og Irland, og de skal derfor finde det gode spil frem, hvis de skal gå videre fra gruppespillet. I truppen findes FC København-spillerne Robin Olsen, Ludwig Augustinsson og Erik Johansson, som får æren af at spille sammen med Zlatan Ibrahimovic i det, der potentielt kan blive hans sidste slutrunde. Herudover har Sverige en række spillere fra gode europæiske ligaer, og det skal blive spændende at se, hvordan vores naboer vil klare sig i den svære gruppe E.

Tjekkiet
De seneste års bedste resultat for tjekkerne var en EM-tredjeplads ved slutrunden i 2004, og det er umiddelbart svært at forestille sig, at Tjekkiet kan forbedre dette resultat i dette års EM. Holdet gjorde det ellers godt i kvalifikationen, hvor de endte som etter foran Island, Tyrkiet og Holland, men truppen har bare ikke nok kvalitet til at blande sig i kampen om de bedste placeringer ved slutrunden. Holdets største profil er Petr Cech, og han skal stå et fremragende EM, hvis Tjekkiet skal gøre en god figur i Frankrig. Derudover har 35-årige Tomas Rosicky meldt sig klar til EM, og veteranen er udset en central rolle på den tjekkiske midtbane. Tjekkiets gruppemodstander er Spanien, Kroatien og Tyrkiet, og her m�� Spanien og Kroatien umiddelbart regnes som favoritter til at gå videre fra gruppespillet.

Tyrkiet
Tyrkiet endte som nummer tre i deres kvalifikationsgruppe, men kom alligevel direkte med til slutrunden, da de var det tredjepladshold, som var bedst placeret. De skal de op imod Spanien, Tjekkiet og Kroatien, så der venter hård modstand allerede i gruppespillet. Den tyrkiske trup består hovedsageligt af spillere fra den hjemlige liga, men er også krydret med profiler, der til daglig tørner ud for hold i toppen af de bedste europæiske hold. Her kan der eksempelvis nævnes Hakan Calhanoglu fra Leverkusen, Nuri Sahin fra Dortmund og Arda Turan fra Barcelona. Desuden er FC Nordsjælland-spilleren Emre Mor at finde i truppen.

Ukraine
Ukraine blev nummer tre i deres kvalifikationsgruppe og måtte derfor ud i to play off-kampe mod Slovenien, som de samlet vandt 3-1. Nu er ukrainerne havnet i den svære gruppe C, hvor kommer til at møde Tyskland, Polen og Nordirland. Holdets store stjerne er Andriy Yarmolenko, der til daglig spiller i Dynamo Kiev, og som flere gange har været rygtet til store europæiske klubber. Sevilla-spilleren Yevhen Konoplyanka kan nævnes som en anden profil, men derudover er der ikke mange profilerede spillere i den ukrainske trup. Størstedelen af spillerne er fra den hjemlige liga, og ukrainerne må derfor håbe på, at det indbyrdes kendskab kan være en fordel, der kan sikre dem avancement fra gruppespillet.

Ungarn
Ungarn har ikke deltaget i en EM-slutrunde siden 1972, men de lykkedes i år med at kvalificere sig gennem en tredjeplads i deres kvalifikationsgruppe og en efterfølgende play off-sejr over Norge. Forventningerne er ikke store, og truppen er da heller ikke noget at råbe hurra for. De største profiler er Zoltán Gera, Balázs Dzsudzsák og Ádám Szalai. Den ungarske landstræner Bernd Storck har udtaget flere U21-spillere, og har også set sig nødtaget til at tage Balazs Dzsudzsak, Krisztian Nemeth og Tamas Priskin til Frankrig, selvom de alle tre døjer med skader.

Wales
Waliserne leverede fremragende forsvarsspil i kvalifikationen, hvor de kun lukkede fire mål ind i de ti kampe. Hvis de skal have en chance for at levere et godt resultat, skal det gode forsvarsspil fortsætte, og så skal de håbe på, at de store stjerner Aaron Ramsey og Gareth Bale rammer topniveauet under EM-slutrunden. Foruden de to største stjerner findes der profiler som Joe Allen og Ashley Williams i truppen, som primært består af spillere fra de engelske ligaer. Wales er kommet i en af EM’s sværeste gruppe, hvor de møder England, Rusland og Slovakiet, så holdet skal virkelig finde formen, hvis det skal blive til mere end de indledende gruppekampe for waliserne.

Østrig
Østrig vandt overraskende deres kvalifikationsgruppe på overbevisende vis. Holdet spillede en enkelt kamp uafgjort, men vandt de resterende ni, og sluttede derved foran både Rusland og Sverige. Angriberen Marco Janko gjorde det godt i kvalifikationen med syv scoringer, og han må sammen med David Alaba, Christian Fuchs og Marko Arnautović anses som østrigernes største profiler. Holdet rummer dog også flere andre dygtige spillere fra især den tyske Bundesliga, og østrigerne har desuden også den tidligere Sønderjyske-bomber Rubin Okotie med til Frankrig.

Preview: Profilerne ved fodbold EM 2016

Størstedelen af Europas bedste spillere er med ved EM 2016, men vi kommer selvfølgelig til at savne Christian Eriksen og ikke mindst Lord Bendtner i den sammenhæng! Vi har lavet en liste over nogle af de største profiler, som vi kan glæde os til at nyde ved sommerens EM.

Cristiano Ronaldo
En af turneringens helt store kanoner er selvfølgelig Cristiano Ronaldo. Efter et, for Cristiano Ronaldo, sløjt efterår steppede portugiseren for alvor op i foråret, hvor han igen var den målmaskine, vi kender så godt. Det bliver spændende at se, hvor langt Portugal kan drive det med Cristiano Ronaldo i spidsen for holdet.

Zlatan Ibrahimovic
Når nu vi ikke kunne få Lord Bendtner med til EM, må vi jo tage til takke med Zlatan Ibrahimovic, der er altafgørende for Sverige chancer for at komme langt ved EM. Den store svensker er ved at komme op i årene, men han har igen i år alligevel vist, at han er en stor profil i en af verdens største klubber, PSG.

Manuel Neuer
Tyskernes sidste skanse kommer muligvis ikke til at have travlt i alle kampene, men der bliver helt sikkert brug for den tyske keepers udstråling, hans styrke i feltet og hans vilde reaktioner, jo længere hen i turneringen, vi når.

Paul Pogba
En af franskmændenes helt store profiler hedder Paul Pogba og har nu i flere sæsoner vist prøver på sit kæmpe talent i den bedste italienske række hos Juventus. Den lidt uortodokse midtbanespiller skal ramme et højt og ikke mindst stabilt niveau, hvis hjemmebaneholdet skal indfri forventningerne.

Kevin De Bruyne (med flere)
Belgiens landshold er nu i flere omgange blevet skreget op til at være favoritter, men det har endnu ikke klikket helt for de mange stærke spillere. Kevin De Bruyne har været ramt af en skade i foråret, men den finurlige offensive midtbanespiller skal nå et vist niveau, hvis Belgien skal nå langt. Der skal dog også holdes et vågent øje med Romelu Lukaku og Eden Hazard, der begge kommer til at spille vigtige roller ved slutrunden.

Harry Kane
Det bliver spændende at se, om Harry Kane kan tage sin succes fra Tottenham med over til det engelske landshold ved sommerens EM-slutrunde. Han har i hvert fald vist notorisk skarphed for klubholdet de seneste par sæsoner.

David Silva
Spaniens helt store styrke er kollektivet, men David Silva har dog evnerne til på egen hånd at afgøre fodboldkampe, og derfor bliver han utrolig vigtig for Spanien. Hvis det hurtige pasningsspil ikke lige fungerer for spanierne, bliver det vigtigt at Silva kan byde ind med noget kreativt.

Gareth Bale
Wales er en af de mindre nationer ved EM-slutrunden, men man skal dog ikke glemme, at de har en kæmpe stjerne i Gareth Bale. Den powerfulde kantspiller har fysikken og evnerne til at lukke ethvert forsvar op, og han bliver altså utrolig afgørende for Wales.

Robert Lewandowski
Polakkerne spillede sig ganske flot til EM, selvom de var i gruppe med mægtige Tyskland. Robert Lewandowski var en af de helt afgørende grunde til, at missionen lykkedes. Han skal i hvert fald også scorer nogle mål ved slutrunden, hvis Polen skal overraske positivt.

Luka Modric
Luka Modric er Kroatiens helt store stjerne, og hans får blandt andet til opgave at fodre stærke Mario Mandzukic i front. Real Madrid-spilleren skal ramme et højt niveau, hvis Kroatiens landshold for alvor skal sigte efter et godt resultat.

Xherdan Shaqiri
Schweizerne har ikke et hav af profiler til rådighed, men Xherdan Shaqiri har en af hovedrollerne i forhold til at skabe chancer. Stoke-spilleren har haft en fin sæson og har endda scoret en del mål og lagt op til endnu flere.

Marek Hamsik
Slovakiet er kommet i en hård gruppe med England, Wales og Rusland, og der skal store præstationer fra Marek Hamsik til, hvis Slovakiet skal drømme om at spille sig videre til ottendedelsfinalerne.

Artyom Dzyuba
Ruslands kvalifikation til EM er gået lidt ubemærket hen, men ikke desto mindre luskede det geografisk store land sig med fra baghjulet. Topscoreren Artyom Dzyuba skal finde målstøvlerne frem, hvis Rusland skal kvalificere sig til ottendedelsfinalerne, men gør han det, er der gode chancer.

Yevhen Konoplyanka
Ukraineren har endnu ikke haft den store succes i Sevilla, men spørgsmålet er, om det ikke snart kommer. Offensivspilleren har i hvert fald evnerne til at afgøre fodboldkampe på egen hånd, og det får Ukraine i den grad brug for ved EM. Truppen har nemlig sine begrænsninger, men rammer Konoplyanka formen så har Ukraine også chancen for at gå videre fra gruppespillet:

Petr Cech
Tjekkiet har et ret ungt hold. Lige udover gennemrutinerede Petr Cech på kassen. Arsenal-keeperen skal være den sidste skanse for tjekkerne, og han får nok en del at se til. Især når Tjekkiet skal møde Spanien, kan Cech for alvor komme på arbejde.

Arda Turan
Tyrkeren har skullet bruge en del tid på at falde til i FC Barcelona, men lidt efter lidt har han tilpasset sig spillestilen i storklubben. Skal Tyrkiet snyde Tjekkiet, Spanien eller Kroatien for en plads i ottendedelsfinalerne, skal en spiller som Arda Turan toppe i samtlige kampe.

David Alaba
Østrig er en af mindste fodboldnationer ved EM, men de er havnet i en overkommelig gruppe, og der skal derfor ikke utrolig meget til for at spille sig videre til knockout-kampene. Med modstanderne Ungarn, Island og Portugal bør østrigerne have fine mulighed – især hvis Alaba også rammer sit høje niveau.

Gylfi Sigurdsson
Island præsterede på smuk vis at kvalificere sig til slutrunden efter playoff til de fleste overraskelse. Truppen består ikke af et hav af store stjerner, og det bliver derfor op til holdets helt store stjerne Gylfi Sigurdsson at bringe rutine ind på holdet.

5 spillere at holde øje med
Udover flere af holdenes åbenlyse profiler er der også en række spillere, som meget vel kan få deres gennembrud i turneringen. Vi kommer med et bud på nogle af de spillere, der blive spændende at følge.

Anthony Martial er ganske vist ikke et helt nyt navn på den internationale fodboldscene. Den tidligere Monaco- og nuværende Manchester United-spiller har været fremragende i denne sæson, og han kan meget vel komme til at spille en stor rolle for Frankrig med sit gode drev med bolden og skarpe driblinger.

Breel Embolo er umiddelbart ikke førstevalg som angriber på det schweiziske landshold, men den unge angriber ser ekstremt spændende ud med sin gode fysik og faktisk også rimelige hurtighed.

Dele Alli er Tottenhams nye stjerneskud. Den unge midtbanespiller har haft en kometagtig karriere indtil videre, og flasker alt sig som det tidligere har gjort, kan Alli sagtens spille en rolle på det engelske hold ved slutrunden.

Arek Milik står selvfølgelig i skyggen af Polens helt store stjerne Robert Lewandowski, men Milik har faktisk lavet hele seks mål i kvalifikationen til slutrunden, og han er blot 22 år!

Pavel Kaderabek har spillet størstedelen af Tjekkiets kvalifikationskampe til slutrunden i Frankrig, og den unge back har imponeret. Også for sit klubhold Hoffenheim.

Optakt: Værd at vide om EM-slutrunden

Frankrig blev valgt som værtsnation for EM 2016 tilbage i 2010 til fordel for Tyrkiet og Italien. Det er fjerde gang i historien, at Frankrig er vært for EM – de første to gange var i henholdsvis 1960 og 1984.

Stadions
I løbet af sommerens EM-slutrunde skal der spilles fodbold på 10 stadioner rundt omkring i Frankrig. Der skal spilles i Lens, Lille, Saint-Denis, Paris, Lyon, Saint-Etienne, Bordeaux, Toulouse, Nice og Marseille. Slutrundens finalekamp spilles. 10. juli på Stade de France i Saint-Denis.

Dommere
Der er ingen danske dommere ved EM 2016, men der er til gengæld et par kendte navne i mellem de dommere, der skal dømme. Martin Atkinson, Felix Brych og Mark Clattenburg skal blandt andet dømme i løbet af turneringen, og det er altså toppen af den internationale dommerstand, der er med i Frankrig.

Turneringsopbygning
For første gang nogensinde er 24 lande kvalificeret til en EM-slutrunde. Førhen har der kun været 16 deltagende lande ved den endelige slutrunde, men det har man nu valgt at lave om på. De 24 lande er inddelt i seks grupper, hvoraf to går direkte videre til ottendedelsfinalerne. Derudover går de fire bedste treere også videre til knockout-kampene. Herefter mødes fire af gruppevinderne med de fire bedste treere, mens to af gruppevinderne (fra Gruppe E og F) møder toere fra andre puljer i ottendedelsfinalen. Herefter er det knald eller fald kampen resten af vejen, indtil de endelige Europamestre er fundet.

Tidligere EM-vindere
Tager man et kig i historiebøgerne er Tyskland det mest succesrige land i EM-turneringens historie. Europamesterskaberne er blevet afholdt hvert 4. år siden 1960, og siden da har tyskerne vundet turneringen tre gange. Det har Spanien også, men Tyskland har i modsætning til Spanien vundet tre sølvmedaljer og to bronzemedaljer. Spanien kan kun prale af en enkelt sølvmedalje og ingen bronzemedaljer. Spanien er til gengæld dobbelt regerende Europamester. I 2008 besejrede de Tyskland i finalen, mens det i 2012 var Italien, der måtte lade sig nøje med sølvet.

Spil på slutrunden
Som altid kan du både oddse på den endelige vinder og vinderne af de enkelte kampe til sommerens EM-slutrunde. Vi har samlet bookmakernes odds på den kommende Europamester herunder:

Tyskland: 4,20 (Scandic Bookmakers)
Frankrig: 4,50 (Betfair)
Spanien: 6,50 (Unibet)
Belgien: 12,00 (Danske Spil)

England: 13,00 (Betfair)
Italien: 20,00 (Unibet)
Portugal: 20,00 (Unibet)
Kroatien: 34,00 (Betfair)

Du kan se alle odds i menuen ovenfor.

Kampprogram
EM-turneringen indledes med et gruppespil med seks grupper, som hver består af fire hold. De fire hold mødes indbyrdes, hvorefter slutrundens knockout-face begynder. Vi har lavet en liste over, hvornår kampene i det indledende gruppespil spilles, så du kan være helt opdateret på, hvornår du skal se og måske oddse på fodbold fra EM-slutrunden.

Du kan se hele kampprogramet i vores menu.

Streaming
Når der fløjtes op for EM-slutrunden til sommer, er der gode muligheder for at se de forskellige kampe. DR1 og TV2 viser kampene fra slutrunden, men er du på farten eller af en anden grund hindret fra at se med på tv, er der også mulighed for at følge med via live stream.

Se hvordan du live streamer kampene i menun ovenfor.

Spil på fodbold EM hos Bet365

Menu

Nedenfor finder du en oversigt over vores forskellige sider til EM i fodbold i Frankrig. Klik på det du gerne vil læse om vedrørende EM 2016. God fornøjelse!

---> Kampagner og tilbud til EM 2016

---> Odds på fodbold EM 2016

---> Optakt til fodbold EM 2016

---> TV-guide til fodbold EM 2016

---> Grupper/puljer ved fodbold EM 2016

---> Live stream fodbold EM 2016

---> Kampprogram for fodbold EM 2016

---> Trupper til fodbold EM 2016

---> Konkurrence: Vind PS4 + års forbrug af odds

Optakt til og spil på EM 2016

Bet365
888sport
danskespil
bwin
betfair2
leovegas
nordicbet
cashpoint
betsafe
888sport
betfair2
unibet
jetbull