SpilXpertens faste Superliga-ekspert, den tidligere landsholdsspiller Per Pedersen, er klar med tips igen. I denne runde tror han blandt andet på pointdelinger i både Esbjerg, Horsens og Brøndby.
FC Midtjylland – OB 2 (0-1)
Ny træner hos midtjyderne - kan det skabe en Thorup-effekt? Det tror jeg ikke, men lad os se. FCM er i forfærdelig form for tiden, og med det spillermateriale, der er til rådighed, er det ikke godt nok at være uden sejr i fem kampe i træk. Senest led man et smertefuldt 0-1-nederlag i Lyngby. OB spiller dræbende kedeligt, men de har nogle ekstra individuelle kvaliteter, der gør, at jeg tror på udesejren. Jeg tror, det bliver en tæt kamp med FCM meget på bolden. Jeg tror dog, de får svært ved at score, og i den anden ende kan jeg godt se Utaka eller Gislason, der er på vej frem, score en enkelt.
Esbjerg – Silkeborg X (1-1)
Silkeborg vinder sjældent over Esbjerg, og Ørnskov og Bech er stadig ude. Begge hold er dog i ret god form og spillerne fyldte med selvtillid, så det her bliver interessant. Esbjerg er midt i nedrykningskampen, mens Silkeborg er ude af den. Den motivationsfaktor kan blive afgørende – Esbjerg er simpelthen mere "tvunget" til at vinde. Men Silkeborg flyver af sted efter en sløj start på foråret, og de kan sagtens vinde her. Esbjerg må ikke tabe og går nok en anelse mere struktureret til værks. Det her skriger på en helgardering, men jeg skal komme med et bud, og jeg tror mest på X'et.
Horsens – SønderjyskE X (0-0)
Dette er et møde mellem to hold, der i den grad har svært ved at score. I de sidste to runder har INGEN af de to mandskaber scoret - Horsens endda ikke i 3 kampe! Offensivt har det virkelig ikke været godt at se på, men begge mandskaber har trods alt et godkendt hul til nedrykningsstregen, og det er det vigtigste for dem. Derfor KAN de begge leve med uafgjort, og når ingen af holdene ligefrem er i målform, ligner det her en 0-0’er.
FC Nordsjælland - FC København 2 (0-2)
FCN fik måske vendt den dårlige stime med en sejr i sidste weekend i Sønderjylland? Måske. Og FCK er gået gevaldigt ned i gear, ja, men uanset dette faktum er der stadig stor forskel på de to mandskaber. Jeg tror, at den kvalitetsmæssige forskel holdene imellem giver sig til udtryk ved tre point til FCK. Det her er lidt "drenge mod mænd". Det kan godt ende med overraskende point til Farum-drengene, men jeg tror simpelthen, at forskellen på de to mandskaber vil vise sig, som kampen skrider frem.
Randers – Lyngby 1 (1-0)
Endnu en målfattig kamp? Hmm. Lyngby viste mandag, med Bresemann tilbage, at de KAN holde nullet. Randers har, i min verden, ingen angribere, og de må på indkøb, for Frank K er vel den spiller i Danmark, der har den højeste skadesfrekvens - kun overgået af en tyk fynbo, der spillede for mange år siden. Alternativet er at sætte Beckmann på toppen, og det er ikke godt nok! Det betyder, at de får svært ved at score, selvom de egentlig har skabt en del chancer. I torsdags vandt Lyngby en fantastisk vigtig sejr over FCM – hvor kom den lige fra? Respekt herfra! Kunne de der, kan de naturligvis også hente point her. Alligevel forventer jeg på en snæver hjemmesejr: To Lyngby-kampe i træk, hvor de holder nullet – det er alligevel for meget at tro på.
Brøndby – AaB X (1-1)
Brøndby spillede en fin kamp i Odense senest, selvom de var 10 mand i lang tid. AaB spillede vel sæsonens dårligste kamp hjemme mod Horsens, og jeg tror stadig, at AaB ender med at rykke ned. Har de dog selv troen på redning, er et point her bestemt ikke umuligt. Brøndby er uden Krohn-Dehli hele kampen denne gang, og uden hans kreativitet bliver det svært at gennembryde den jyske defensiv. Brøndby har vist sig bedst mod hold som FCK og OB, hvor de ikke skal skabe spillet. Det skal de her, og det får de svært ved. Det bliver målfattigt, måske ingen måls. Men for tilskuernes skyld siger jeg 1-1. ;-)
Følgende spil foreslås på baggrund af Per P's analyser:
Den solide: 1-tal i Randers - Lyngby til odds 1,60 ved Unibet
Dobbelt op: 2-tal i FC Nordsjælland – FC København til odds 1,68 ved Pinnacle Sports
Den dristige: X i Brøndby - AaB til odds 3,60 ved Bet365
Skal du have lidt ekstra at spille
for, så benyt dig af Bet365s 100 % velkomstbonus op til 1000 DKK via logoet!