SpilXpertens faste Superliga-ekspert, den tidligere landsholdsspiller Per Pedersen, er klar med tips igen. I denne runde forventer han blandt andet, at både AC Horsens og FC Midtjylland hiver udebanesejre i land.
HB Køge - FC Midtjylland 2 (1-3)
Køge var en katastrofe i Horsens i begge ender af banen, og mod et hold, der ikke er kendt for sprudlende angrebsspil, gav de masser af chancer væk. De har simpelthen ikke Superliga-klasse, og jeg kan ikke se dem få mange point i denne sæson. FCM gjorde det godkendt mod Silkeborg, hvor de tabte ufortjent trods en mand i undertal i mere end 80 minutter. ”Ulvene” vil spille sig frem til masser af chancer i denne kamp, og mon ikke Janssen, der var en gedigen skuffelse sidste weekend, kan få hul på bylden her. Jeg tror, at det bliver en underholdende kamp med mange mål. Vi har at gøre med to hold, der gerne vil spille frem ad banen og som defensivt ikke er så godt organiserede. Et underholdende opgør ender med en sikker udesejr.
Silkeborg - Brøndby X (1-1)
Silkeborg var heldige i Midtjylland – effektive i de rigtige situationer, men heldige. Jeg er dog stadig sikker på, at sejren har givet en bunke selvtillid, og på, at der er blevet trænet en del i ugen for at forbedre mange faser af spillet. Brøndby var ikke skarpe hjemme mod AaB, men de fik dog scoret to mål og et enkelt point. Krohn Dehli er på vej tilbage, og det kan betyde alverden, men de skal have de unge folk i gang. Specielt Agger skuffede mig i sidste weekend og mod Ajax i midtugen, men han er talentfuld, og spørgsmålet er, om han leverer varen her. I min verden er Silkeborg favoritter, men jeg tror på, at Brøndby kan tage ét point med hjem.
FC København - OB 1 (2-1)
"Løverne" kom fint fra land med sejr i den svære udekamp i Haderslev, hvor de slog SønderjyskE. Spillet var ikke overbevisende, men det er stadig klasse at lukke ned bagtil og score to kasser selv. I midtugen imponerede FCK mig med deres fysik i et ufortjent nederlag til West Ham – man skal dog arbejde med skarpheden. I forsvaret er det store talent Zanka anfører. Han er dog endnu så ung, at han stort set i hver kamp giver et par chancer væk. Og chancer skal man sjældent give Utaka. Når han har bolden, er han i en klasse for sig. Hvis Falk får genvalg, tror jeg, at han bliver "spist" i den her kamp, men Utaka og selvfølgelig HH er en trussel for enhver modstander. OB kan drille FCK, men jeg tror, at københavnerne er opsatte på fra starten at vise, hvem der er de bedste i Danmark. OB kommer til Parken med selvtillid, men jeg tror ikke, at det rækker.
FC Nordsjælland - AC Horsens 2 (0-1)
Skulle man spille ud fra statistik, er det her et 1-tal: FCN har nærmest patent på at dominere og besejre Horsens. Mølby har dog gjort noget ved Horsens, og specielt deres bundniveau er hævet betragteligt. De fornuftige indkøb, der er gjort i sommerpausen, passer fint ind i stilen. Realistisk er det dog svært at bedømme ACH's styrke, for modstanden sidst (HB Køge) var simpelthen for ringe. FCN gjorde det ikke ret godt i Odense, hvor de brændte chancer på vigtige tidspunkter i kampen. FCN har en fin start-11’er, og de fleste vil nok kalde dem favoritter her, ikke mindst i kraft af statistikken. Men: I min verden er ACH i stand til at hente point – de kan endda vinde.
AaB - AGF X (1-1)
Endelig! Den rigtige jyske klassiker er tilbage, og efter sejren over Lyngby tager en masse århusianere garanteret turen til Aalborg for at støtte ”De Hviiii'”. Det er dejligt, at GF er tilbage, og de startede tilmed sæsonen med en flot og fortjent hjemmesejr over Lyngby. Sejren burde aldrig være kommet i fare, for AGF spillede rigtig fint, og de producerede tilstrækkeligt med chancer til at kunne lukke kampen tidligere. AaB spillede en godkendt udekamp i Brøndby, og de kom derfra med et flot point. Jeg tror, at dette møde bliver et rigtigt midtbaneslag. Dette er en kamp, der meget vel kan ende uafgjort. GF vil være (inden kampen) tilfredse med resultatet, og AaB, tror jeg, vil være tilfredse med en pointdeling både før og efter kampen.
Lyngby - SønderjyskE 1 (2-1)
Lyngby var dårlige i Århus, hvor de skuffede over hele linjen. Her er de på hjemmebane, og mon ikke Frederiksen har talt med store bogstaver i løbet af ugen. De var ikke "klar" i AGF - det er de nu. Klubben har handlet fornuftigt ind, og holdet kan præstere noget bedre, end det gjorde mod AGF. SønderjyskE har jeg ikke tro på i år, hvor jeg særligt synes, at deres offensiv ser skidt ud. Alt for meget er op til Fabricius og Hansen i front - Bechmann har langt til topformen. Defensivt ser det solidt ud, men jeg tror altså, de rykker ud i år. De kan vinde dette opgør og derved gøre mine ord delvist til skamme, men Lyngby vil komme med et anderledes tryk end i Århus, og jeg tror, det giver en sejr.
Følgende spil foreslås på baggrund af Per P's analyser:
Den solide: 1-tal i FC København - OB til odds 1,57 ved Bet365
Dobbelt op: 2-tal i HB Køge – FC Midtjylland til odds 1,77 ved 188bet
Den dristige: X i Silkeborg - Brøndby til odds 3,40 ved Bet365
Skal du have lidt ekstra at spille
for, så benyt dig af Bet365s 100 % velkomstbonus op til 1000 DKK via logoet!