SpilXpertens faste Superliga-ekspert, den tidligere landsholdsspiller Per Pedersen, er klar med tips igen. I denne runde forventer han blandt andet, at ulvene sætter point til, mens OB og Esbjerg scorer fuldt udbytte.
Lyngby – Esbjerg 2 (1-2)
Lyngbys offensiv har Superligaklasse, men deres defensiv har bestemt ikke. Med en sejr kan Lyngby skabe en afstand på syv point til Esbjerg – men vinder esbjergenserne, er forskellen dog kun på ét point. Presset er størst på vestjyderne, og uafgjort er måske det mest sandsynlige resultat. Lyngby er meget ustabile defensivt, og det må give bagslag, at man hver gang skal score tre mål for at vinde. Får Thorups tropper lukket af bagud til, kan de hive en sejr hjem her. Bundstriden bliver endnu tættere efter denne weekend – det tror jeg på!
FC København – Randers 1 (2-0)
FCK's sæson er færdig, og det ses tydeligt, når de går på banen. I korte perioder hiver de sig imidlertid op og viser, at de er en klasse bedre end modstanderne. Det er forståeligt, at deres niveau er dalet, men det gør, at andre klubber har mulighed for point. Randers viste dog senest uskarphed hjemme mod SønderjyskE, og københavnerne må ikke sætte noget til mod dem i Parken. Jeg tror, at FCK sætter turboen på i perioder af kampen, og det bør række til sejr. Sølvi og Vingaard er skadet for FCK, mens Randers må undvære Frank K. Skaderne bør ikke blive udslagsgivende i kampen.
Silkeborg - FC Midtjylland X (1-1)
Silkeborg var en mand i undertal i store dele af kampen mod Brøndby, men de fik fortjent 2-2, hvilket må have udløst et moralboost. FCM skuffede resultatmæssigt med 4-4 hjemme mod Lyngby, men også ulvene var længe med 10 mand. Kuhn sagde efter kampen: "Selvom man er 10 mand, må man gerne dække op" - forsvarsspillet var skidt! Det skal der rådes bod på, og jeg forventer to velorganiserede mandskaber til dette opgør. FCM har brug for at stabilisere sig, for de har ikke fået mange point siden sejren over FCK. Jeg tror, at dette slag bliver afgjort på midten, og umiddelbart er FCM stærkest (i hvert fald på papiret), men SIF er et ganske udmærket hjemmehold. Mit bud bliver X – måske en 1-1’er.
AaB – Horsens 1 (2-1)
Taber AaB her, tror jeg ikke, at de rejser sig igen! Der er pres på nordjyderne, men det har der været i lang tid. De spiller bedre end i efteråret, men de får alt for få point, og det bliver ikke ved med at gå. Horsens har ikke scoret i to kampe, og selvom Macena er tilbage, er det ikke garanti for scoringer. Spelmann er ude, og det er ikke godt for de gule, så jeg ser AaB som favoritter. Horsens vandt på lange bolde bagom fireback-kæden ved holdenes seneste møde i Aalborg, og jeg er ikke i tvivl om, at dette bliver taktikken igen. Jeg tvivler dog på, at man slipper succesfuldt af sted med det endnu engang, for det er NÆSTEN liv eller død for AaB her, og jeg tror altså, at de snupper alle tre point.
SønderjyskE - FC Nordsjælland X (0-0)
SønderjyskE er kendt som et godt hjemmehold, men i denne sæson har de faktisk fået ét point mere på udebane! Det lader til, at det virker bedre for dem at stå defensivt, for så at slå til i omstillingerne. I denne kamp bliver de dog tvunget frem, for jeg tror, at FCN, der normalt er meget glade for at dominere og spille bolden rundt, er usikre efter at være blevet en del af bundkampen. Jeg er sikker på, at nordjyderne er tilfredse med at hive et enkelt point med hjem. De mangler Stokholm, og det bliver et kæmpe problem resten af foråret. De kunne ikke score i Horsens senest, og det tror jeg heller ikke, de kan her. Mit bud er X’et.
OB – Brøndby 1 (1-0)
BIF mangler et hav af spillere, og de, der er tilbage, virker ikke overbevisende: Sikke en tam forestilling mod Silkeborgs ti spillere i sidste weekend. OB har heller ikke imponeret, men de kan med en sejr slå et stort hul til Brøndby i kampen om andenpladsen, og det tror jeg, de vil satse meget på i denne hjemmekamp. Det bliver ikke med de vilde offensive satsninger, for det ligger ikke til Helveg og Clausen, men det bliver med den store fysik. Kampen bliver udkæmpet på midten, og her tror jeg, at OB er stærkest. Mon ikke, det er nok, hvis Utaka prikker en enkelt ind? Jeg tror det. Jeg hælder til hjemmesejren, for jeg kan ikke se BIF score i dette opgør.
Følgende spil foreslås på baggrund af Per P's analyser:
Den solide: 1-tal i FC København - Randers til odds 1,45 ved Betsafe
Dobbelt op: 1-tal i OB - Brøndby til odds 2,25 ved Betsafe
Den dristige: X i Silkeborg – FC Midtjylland til odds 3,56 ved Pinnacle Sports
Tilbagebetalingen hos Pinnacle Sports finder du ikke meget højere andre steder på nettet, hvorfor dette er en 'must have'-bookmaker. Bliv medlem i dag via logoet!