Fodbold - SAS Liga - Per Pedersen

Per P: AaB rykker ned trods massive forstærkninger

03-03-2011 12:22

Per Pedersen www.spilxperten.comSuperligaen lister ud af sit vinterhi i weekenden, når bolden igen ruller i landets bedste fodboldrække. Inden forårssæsonen er der næppe tvivl om, at FC København bliver danske mestre, men hvilke to hold bliver Sorteper i den historisk tætte nedrykningskamp? SpilXpertens faste Superliga-ekspert, Per Pedersen, giver sit bud på forårets gang her.

Superliga optakt: Topniveauet i Superligaen er blevet dårligere

Mesterskabet synes allerede afgjort efter første halvdel af sæsonen, da FCK har hele 19 point ned til OB på andenpladsen. Derfor er det heller ikke et spørgsmål, om FCK bliver mestre, men derimod et spørgsmål om hvem, der tager sølv- og bronzemedaljer. Her har Per P en potentiel overraskelse i kikkerten!

"FCM har mistet Ilsø og Frank Kristensen og er på papiret svagere end i efteråret. Brøndby virker ufatteligt tynde fremme på banen. OB ser jævnt kedelige ud, men bør dog stadig ha' så meget styrke, at de holder konkurrenterne på afstand. Horsens som medaljeaspirant lyder helt hen i skoven, men kommer de godt i gang i foråret, er de ikke langt efter de øvrige. Jeg synes, at topniveauet i ligaen, bortset fra FCK, er blevet klart dårligere, og derfor kan der snige sig en overraskelse ind. Men mit bud på sølv og bronze bliver OB og FCM." fortæller Per P, der uden tvivl kan score sig et flot odds på AC Horsens til at slutte i top tre.

Superliga optakt: AaB får det meget svært trods indkøb

Det bliver noget mere dramatisk, når det kommer til, hvem der kan rykke ned. Her er holdene fra placering fem til 12 reelt set i farezonen, og her har Per P også sine bud klar på, hvem der klarer og ikke klarer skærerne i nedrykningskampen, der formentlig først afgøres i de allersidste runder.

"AaB har handlet VIRKELIG meget ind i vinterpausen. Lumb, Augustinussen og Duncan for bare at nævne nogle. Men er det godt nok? Vi taler om spillere, der ikke har spillet fodbold i mange måneder, og det er virkelig et spørgsmål, hvad de kan bringe. Tilmed er AaB et hold, der ikke er vant til at ligge i bunden, og det kan være svært for spillere, der ikke kender det pres. Jeg tror faktisk, at AaB får umådeligt svært ved at komme væk fra bunden. Jeg tror ikke Randers rykker ud, og får jeg ret i det, skal AaB altså hente mindst seks point på konkurrenterne." fortæller Per P og fortsætter:

"Sønderjyske er et hold, der bestemt ser mindre godt ud på papiret. Men spillerne kæmper år efter år mod nedrykning og ved, hvad det kræver at overleve. Jeg tror de klarer endnu en sæson. Randers, de ligger tæt på nedrykning, men de har forstærket sig og rykker IKKE ned. PUNKTUM!"

Superliga optakt: Hvem bliver Sorteper?

Så kommer turen til Esbjerg, Lyngby, Silkeborg og FC Nordsjælland, som heller ikke kan vide sig sikre. Per P har dog størst tiltro til de to sidstnævnte hold på trods af de knap så positive toner fra Silkeborg i vinterpausen.

"Esbjerg kan havne i fedtefadet, men selvom de har mistet Jesper Jørgensen, har de stadig et ok hold, der er blevet forstærket i pausen. Specielt Morten Karlsen forventer jeg kan gøre en forskel. De er i fare ja, men kan klare den. Største hurdle er, at der er fem point op - hvis vi antager, at Randers klarer den. Lyngby ser tynde ud. De har, heldigt for dem, seks point ned til stregen. Det er dog ikke sikkert det er nok. Silkeborg har ikke gjort meget væsen af sig i transfervinduet, men det kan være en styrke. Bare de kan lukke af bagude, ser det fornuftigt ud. FCN er som SIF rimelig status quo og bør ikke ryge ud." afslutter Per P, der runder af med at give følgende nedrykningsdom:

"Jeg tror det bliver et anliggende mellem AaB, Esbjerg og Lyngby – skal jeg pege på to hold, bliver det de to førstnævnte."

Odds på Superligaen 2011

Esbjerg rykker ned fra Superligaen: Odds 4,00 hos Unibet

AaB rykker ned fra Superligaen: Odds 3,00 hos Bet24

AC Horsens vinder "Jydeligaen": Odds 7,00 hos Nordicbet

Kommenter artiklen skjul

Fodbold - SAS Liga spiloptakter

 Oprettet
Per P: Her er vinderen af Superligaen 23-05-2012 12:15
Per P: FC København spiller uafgjort 20-05-2012 01:10
Per P: FC Nordsjælland taber point 11-05-2012 21:43
Per P: Lyngby chanceløse mod FCN 05-05-2012 09:44
Per P: OB får årets første sejr i aften 01-05-2012 09:14
Per P: Svær opgave for OB i Silkeborg 29-04-2012 09:15
Per P: Vover pelsen med OB-sejr 20-04-2012 17:03
Per P: Få mål i AGF - AaB 14-04-2012 14:56
Per P: AGF kan slå FCK 07-04-2012 16:09
Per P: Pointdeling i OB - AC Horsens 04-04-2012 13:56
Per P: AGF SKAL besejre SønderjyskE 31-03-2012 10:27
Per P: FCM vinder tæt kamp mod AGF 23-03-2012 10:38
Per P: Horsens overrasker på MCH Arena 09-03-2012 17:42
Per P: Pointdeling i Odense 01-03-2012 18:40
Per P: OB i udebanenederlag 03-12-2011 09:25
Per P: Horsens henter point i Brøndby 24-11-2011 20:36
Per P: Pointdeling i AGF - Silkeborg 19-11-2011 14:00
Per P: Pointdeling i Haderslev 04-11-2011 21:28
Per P: FCM-dominans mod SønderjyskE 28-10-2011 09:44
Per P: FCK stopper FCN 21-10-2011 21:40
Per P: X sandsynligt i AC Horsens - FCK 14-10-2011 17:01
Per P: FCM og ACH deler i porten 01-10-2011 09:46
Per P: AaB dominerer og vinder over Lyngby 24-09-2011 10:03
Per P: Underholdende mandagskamp i vente 17-09-2011 11:56
Per P: GF-sejr i mandagskampen 09-09-2011 16:55
Per P: Smal hjemmesejr til ACH 27-08-2011 12:08
Per P: Tæt mandagskamp i vente 19-08-2011 12:46
Per P: Brøndby kan ikke vinde med U19-hold 05-08-2011 09:47
Per P: Det ender uafgjort i Aalborg 29-07-2011 16:38
Per P: FCM vinder sikkert og stort! 21-07-2011 20:01