Provider

Bookmakerbeskrivelse

NordicBet

NordicBet logoHvorfor Nordicbet?
Nordicbet er en almen kendt bookmaker blandt Skandinaviske spillere. Firmaet blev oprettet i 2002 og har siden været én af de klart mest foretrukne bookmakere blandt især danske små- og mellemstore spillere. Nordicbet gør meget ud af at være en ”nordisk bookmaker”, hvor der lægges stor vægt på at servicere kunderne i Danmark, Sverige, Norge og Finland med solid support og odds i så mange rækker i de pågældende lande som muligt. Nordicbet respekterer gode spillere, men tillader ikke større summer på kampe udenfor de bedste rækker i Europa.

Spiludbud
Nordicbets udbud dækker de flestes behov, da alle større sportsgrene er dækket. Man differentierer sig dog markant fra de fleste af konkurrenterne ved at udbyde spil på danske fodboldrækker helt ned i Serie 1. Desuden er Nordicbet heller ikke bange for, som de første på markedet, hver uge at lægge odds ud på mindre eksponerede sportsgrene som dansk floorball, badminton, volleyball og baketball.

Odds og tilbagebetaling
Nordicbet ligger godt med hvad angår tilbagebetalingsprocenter sammenlignet med konkurrenterne. Med 94 % tilbage på Superligaen, så ligger man blandt markedets højeste odds på denne række. Set over alle sportsgrene, så oplyser Nordicbet at man i år har tilbagebetalt ca. 96 % til spillerne.

Bonus og kampagner
Nordicbet koncentrerer sig fuldt ud om at yde en god kundesupport og servicerer kunderne med hurtige udbetalinger frem for at tilbyde egentlige oprettelsesbonusser.

Design og registrering
Nordicbets side virker til tider ganske rodet, og det kan være svært at finde rundt blandt de mange fodboldrækker og andre sportsgrene, som vises på siden. Efter nogle besøg vænner man sig til opbygningen, men det kunne gøres noget mere overskueligt. Registreringen er ganske ligetil.

Service og support
Nordicbet er blandt de bedste her. Man får hurtige svar på spørgsmål via mails døgnet rundt, og man har telefon-support fra 8-21 alle hverdage samt 11-17 i weekenderne. Der er skandinavisk talende support-medarbejdere, men dog ingen danske på nuværende tidspunkt.

Gebyrer ved ind- og udbetalinger
Nordicbet tager ingen gebyrer ved indbetalinger, men Visa tager en afgift på 1,5 %. Udbetalinger er gebyrfrie, hvis de er over 100 kr.

Konklusion
Nordicbet kan klart anbefales til danske spillere. Odds er gode, servicen er i top og så er der odds på så mange danske fodboldrækker og sportsgrene at det skulle kunne tilfredsstille de fleste. Begynder man at spille for lidt større beløb er Nordicbet mindre interessant, men for langt hovedparten er denne nordiske bookmaker et godt valg.

Besøg Nordicbet