29-09-2008
D. 1/10 afvikles anden spillerunde i Champions League grupperne A, B, C og D. Engelske Liverpool har græstæppet parat til ankomsten af PSV-spillerne, når de to hold mødes i deres gruppe D opgør kl. 20.45.
Liverpool har fået en rigtig god sæsonstart, og indtager i øjeblikket en andenplads i Premier League, og kun ringere målscore gør, at mandskabet pt. er placeret under Chelsea - Det er lyse tider på Anfield Road.
Liverpool kom godt fra start i Champions League, da de i første spillerunde slog franske Marseille 1-2 på udebane. Man skulle så forsøge at bevare momentum mod et defensivt anlagt Stoke-mandskab, men den opgave viste sig at være svære end som så. Man spillede her 0-0, men fik så oprejsning tre dage senere, da man sejrede med 2-1 i Carling Cuppen over Crewe. Senest Liverpool-spillerne var i aktion var d. 27/9 i et ægte derby mod ærkerivalerne, Everton. Ved den lejlighed viste Liverpool klassen, og hentede en velfortjent 0-2 sejr på udebane.
PSV Eindhoven har også fået en god start i ligaen. Efter at have samlet ni point sammen i ti kampe er holdet i øjeblikket at finde på Æresdivisionens andenplads.
PSV Eindhoven fik en ret skidt start på deres Champions League eventyr, da de på egen bane blev slået med cifrene 0-3 af spanske Atlético Madrid. Fire dage senere skulle spillerne så forsøge at rette op på skuffelsen, men det blev til nok en skuffelse, da man her tabte med 1-0 til Alkmaar. Dernæst vandt man med 0-3 over eget ungdomshold i Gatorade Cup, for så at hente en 1-0 sejr over upåagtede Volendam.
Liverpool og PSV Eindhoven har mødtes fire gange i de senere tider og alle kampene har været i forbindelse med Champions League. De to kampe, der blev afviklede på Anfield Road, endte begge med Liverpool-sejre (d. 22/11 2006: 1-0 og 11/4 2007: 2-0). Det første af de to opgør i Holland endte uafgjort, mens det andet endte med en 0-3 udebanesejr til Liverpool.
Liverpool er uden Philipp Degen til opgøret, hvor også Javier Mascherano og Yossi Bennayoun er tvivlsomme. I PSV-lejren ser det lyst ud mht. skadessituationen, og både Kromkamp og Roorda er klar igen.
Vi tror på, at Liverpool henter en sikker sejr på egen bane. Bet365 har odds 2,10 på handicap 1-tallet.
|