18-09-2008
SpilXperten.coms hollandske fodboldekspert Mads Junker, der til dagligt huserer i hollandske Vitesse, giver nedenfor sine vurderinger af 3. rundes fiduser i den bedste hollandske række "Eredivisie".
Utrecht - Willem ll X (1-1) - odds 3,45 hos Expekt Normalt ville Utrecht være rimelig klar favorit i dette opgør. Dels via deres normalt stærke hjemmebane og dels grundet et stærkere hold. Willem ll er dog kommet forrygende fra start med en sejr over Ajax og derefter en flot 3-0 sejr i lokalopgøret mod NAC. Så grundet Willem ll's flotte start og det faktum at Utrecht endnu har deres første point til gode, satser jeg på en pointdeling her.
Heracles - Groningen X (2-2) - odds 3,30 hos Expekt Et semi-lokalopgør i det nordhollandske. Heracles er tilbage på kunstgræsset efter deres vanvittig ufortjente point i Heerenveen. Med to skud på mål mod Heerenveens 17-18 stykker var det et mindre mirakel at der blev taget point med hjem. I denne kamp møder de formstærke Groningen, der skal forsøge at udbygge deres suveræne start med 6 point og 6-0 i målscorer. Det er for alle hold svært at spille i Almelo, og næsten alle stiller sig tilfreds med et point. Heracles er også kommet stærkt fra start med 4 point og vil også være godt tilfredse med et uafgjort resultat her.
AZ - PSV X (1-1) - odds 3,50 hos Bet365 AZ har fået en katastrofal start på sæsonen! 0 point er udbyttet indtil videre og sidst blev man sågar ydmyget af oprykkerne fra Den Haag og tabte 0-3. Yderemere blev den nye "10'er" Brett Holmann udvist og mangler derfor i denne kamp. Det er måske lige lovlig tidligt, men jeg gætter på at denne kamp kan være en af de allersidste for Van Gaal i spidsen for AZ hvis de taber, og det er noget spillerne kan mærke. Derfor forventes det, at de kæmper og fighter for hver en bold og hver en centimeter i kampen mod mestrene. Noget der ellers ikke normalt er AZ's stil. PSV er derimod kommet planmæssigt fra start. 6 point er det blevet til, men midtugens afklapsning mod Atletico gjorde ondt og ydermere spillede de yderst uinspireret og dårligt mod Sparta i weekenden. Det er umiddelbart kun Affellay der virkelig er i form på mesterholdet, og jeg gætter på at AZ's indstilling vil give dem 1 point med fra denne kamp.
De Grafschap - Den Haag X (1-1) - odds 3,30 hos Bwin Hjemme på Vijverberg er De Grafschap klart stærkere end ude. Med et tætpakket og altid udsolgt stadion (11.000) der nærmest sidder langs med linjerne har klubben en stærk 12. mand. Det er dog også nødvendigt, for det er ikke poleret eller skønt fodbold klubben leverer. Det er dog effektivt og bunder i dyder som hårdt arbejde og masser af fight. Den Haag fører yderst overraskende æresdivisionen efter to runder. Holdet har fået et fantastisk comeback til den bedste række, men træerne gror ikke ind i himlen. Holdets målsætning er udelukkende at blive i ligaen og jo flere point de kan samle sammen nu, des lettere bliver presset senere i sæsonen. l den henseende er De Grafschap en direkte konkurrent og ude vil Den Haag være glade for en pointdeling.
Feyenoord - Ajax X (2-2) - odds 3,30 hos Nordicbet Det helt store hollandske derby! Uden sammenligning det største lokalopgør i ligaen. På et udsolgt de Kuip tager Feyenoord imod klubben alle elsker at hade. Efter en skidt start vandt Feyenoord 5-0 over et sagesløst Volendam hold. Ligeså kom Ajax på tavlen med en 1-0 sejr over Roda. Fælles for begge hold er dog at de begge er ganske dårligt spillende og stadig søger efter noget det kunne minde om et fungerende spilsystem. De spiller begge Uefa Cup torsdag, uden det dog burde betyde alverden. Det er Hollands svar på FCK-BIF, og selvom Ajax på papiret er en smule bedre opvejer hjemmebanefordelen og hadet til hovedstadsklubben det faktum. Det bliver en livlig søndag i Rotterdam med et kryds til følge.
|