15-09-2008
FC København skal for andet år i træk prøve at spille sig i UEFA-cup gruppespillet, mens det russiske hold FC Moskva, er det første gang man er med i europæisk sammenhæng. Kampen finder sted i Moskva på torsdag.
FC København har haft en sæsonstart med blandede følelser. Der var ellers fyret godt op i kakkelovnen inden sæsonen, med store signinger som Cesar Santin, Peter Larsson og Thomas Kristensen. Men 11 point i 6 kampe er simpelthen ikke nok for mesterholdet fra FCK, så man bliver nødt til snart at finde det ekstra gear som kan få dem på mesterskabskurs igen. Et gear som meget vel allerede kan være fundet i form af svensk-brasilianeren Cesar Santin, som er startet i SAS-ligaen med lyn og torden. Det kan meget vel være ham, som skal stå for at sprøjte den store dosis agressivitet ind i FCKs hold - en ting som Byens Hold har manglet i en del år nu.
FC Moskva har én gang før været med i europæisk sammenhæng, da man spillede TOTO-cup. Men meget mere europæisk erfaring har holdet heller ikke. Man har dog Maxi Lopéz som har en smule erfaring fra sit ophold i den spanske storklub Barcelona. Dog har den russiske klub, på trænerbænken, stor erfaring i form af Oleg Blokhin som har været træner for det Ukrainske landshold, AEK Athen og Olympiakos. FC Moskva er ikke kommet så heldigt igang i den russiske ‘Premier League’, hvor man indtager en 9. plads. Man er dog ved at vise bedre takter, og i weekenden slog man Michael Laudrups nye klub, Spartak Moskva 2-1, efter at have været bagud 0-1 det meste af kampen. FC Moskvas sidste sæson var den bedste for klubben nogensinde placeringsmæssigt, da man sluttede på en 4. plads og deltog i pokalfinalen - det skal dog siges at klubben kun har ekstisteret siden 1997.
FC København plejer at have et godt tag på de russiske hold, og når man kigger i statistikkerne viser det sig samtidig at FC Moskva er klart bedre på udebane end på hjemmebane. Så med en Santin i form, kan FCK hive en sejr hjem. 2-tallet er godt betalt hos Digibet som tilbyder det flotte odds 3,60.