20-07-2008
Sommerpausen for holdene i den bedste danske række, SAS Ligaen, er nu langt om længe ved at være forbi. D. 21/7 kl. 19.00 påbegynder de københavnske løver deres jagt efter dansk guld. Den første modstander, der gæster Parken, er Esbjerg fB.
For hjemmeholdet har optakten til dette års SAS Liga været ganske udmærket. Man lagde ud med at hente en sejr over et Zenit-mandskab uden alle de store profiler, der på daværende tidspunkt ikke var hjemvendt fra den russiske EM-lejr. Siden hen har løverne besejret Lyngby og senest Cliftonville i UEFA Cup kvalifikationen. I de mellemliggende venskabskampe spillede man uafgjort mod Wisla Krakow og Hertha Berlin.
For spillerne fra Esbjerg er testkampene gået perfekt. Først blev Helsingborg besejret 1-2, og senest har truppen været på en træningslejr i det tyske. Her har esbjergenserne formået at hente to tremålssejre mod Carl Zeiss Jena og Union Berlin. Begge hold huserer i den tyske 3. Bundesliga, og kvaliteten heri burde også være markant lavere end den, der skal være at finde i den danske SAS Liga.
Indbyrdes plejer klubberne faktisk at være meget lige. Således endte de fem opgør fra 2007 og 2008 med to sejre til hvert af holdene og et enkelt uafgjort resultat. Senest holdende mødtes var i Parken d. 27/4 2008. Her blev det til en 2-1 sejr til københavnerne.
FC Københavns skadesliste tæller Grønkjær, der sidder ude med en knæskade, og Würtz, der døjer med noget brok. Anfører Ulrik Laursen kommer heller ikke i aktion mod EfB, da han sidder over med karantæne fra sidste sæson. Esbjerg fB døjer ikke med skader, og har således en bred vifte af spillere at vælge fra. EfB har nydt tilgang af tre nye spillere, nemlig angriberen Thorvaldsson, midtbanespilleren Fribrock og forsvarsspilleren Cann. Klubben forventer sig meget af alle tre nye spillere, men er klar over, at de lige skal have tid til at tilvænne sig spillet i SAS Ligaen. Det tror vi bliver en afgørende faktor her i starten af sæsonen.
Vi tror på, at FCK henter en smal sejr over EfB. Expekt har odds 1,53 på 1-tallet. Den vovede spiller FCK – EfB (0-1) X. En sejr til FCK med præcist ét mål giver odds 3,80 ved Centrebet.
|