30-06-2008
EM-slutrunden er færdigspillet, og vi vender derfor tilbage til en odds-hverdag med skandinavisk fodbold. Onsdag d. 2/7 tager Djurgården hjemme imod Elfsborg, der i øjeblikket indtager en fornem andenplads i den svenske liga. Får Djurgården vendt deres middelmådige stime, eller tager Elfsborg endnu et skridt mod toppen?
Djurgården kommer til kampen med et eftertrykkeligt 1-5 nederlag i bagagen fra Kalmar. Kalmar var overlegne i både boldbesiddelse og antal skud på mål, og sejren var derfor også fuldt fortjent. Djurgården indkasserede et rødt kort efter ca. 50 minutters spil, og herefter stod der Kalmar på alt. Hvis Djurgården vil gøre sig forhåbninger om at slå Elfsborg, der har slået Kalmar i denne sæson, skal der anderledes gejst og engagement på banen.
Elfsborg leverede en flot indsats i den seneste spillerunde. Her besejrede de IFK Göteborg med 3-0, og med et massivt boldovertag (60 %), må man sige, at sejren kom sikkert i hus. Elfsborg har som det eneste hold i Allsvenskan kun tabt en enkelt kamp, og ligner for tiden et hold, der har ambitioner om at deltage i titelkampen.
Når det så er sagt, må vi fremhæve, at den seneste spillerunde omtalt, blev afviklet omkring d. 12/5, og meget kan selvfølgelig have ændret sig siden hen. Således har Elfsborg for nyligt spillet to kampe mod HB Tórshavn i Intertoto cuppen. Her vandt de samlet med 4-1, og noget kunne altså tyde på, at Elfsborg-mandskabet har holdt formen ved lige sommeren over. Djurgården spillede en kamp d. 17/5 i den svenske pokalturnering. Her tabte de 2-4 til Sirius, der ligger i den nederste halvdel af tabellen i den næstbedste svenske række. Senest Djurgården var i aktion, var i en venskabskamp d. 16. juni mod Tampere United. Her vandt Djurgården 0-1.
Djurgården mødte Elfsborg to gange i 2007. Her blev det til en 2-2’er og en 2-1 sejr til Djurgården. Der er dog sket meget siden da, og vi har en lille fidus til Elfsborg i onsdagens opgør. Bookmakerne vurderer generelt kampen som meget lige, men har en lille favoritværdighed til hjemmeholdet, hvilket gør, at vi kan hente fine odds på Elfsborg-sejren.
Vi tror på, at Elsborg vedbliver formen fra før pausen, og henter en sejr i Djurgården. Nordicbet er højest på 2-tallet med odds 3,10.
Bliver der, som i de to foregående indbyrdes kampe, scoret mere end 2,5 mål, kvitterer Bet365 med odds 2,25.
Skader og karantæner: Djurgårdens skadeliste tæller Aki Riihilahti, Daniel Sjölund, Martin Andersson, Oskar Wahlström og Kristian Junegard, mens Sebastian Rajalakso, Jan Tauer og Andrej Komac er karantæneramte.
Elfsborgs skadeliste tæller Marcus Falk-Olander, James Keane og Jari Ilola, mens ingen sidder over med karantæne.
|