19-06-2008
Optakter leveres i samarbejde med bwin
Årets første kvartfinale står for døren, deltagerne er de forhenværende EM-finalister Portugal og VM bronzemedalje indehaverne Tyskland. Hvis man kigger tilbage i tiden er det Tyskland som har fordelen med 7 sejre, 5 uafgjorte og 3 nederlag til Portugal, men statistik er hvad statistik nu engang er, det her er den første kvartfinale til EM, og her betyder statistikker intet!
Portugal klarede sig, som forudsagt, helt uden problemer gennem pulje A, blandt andet med to måls sejre over både Tyrkiet og Tjekkiet, men måtte i sidste kamp se sig slået af værtsnationen Schweiz, dog med et hold, hvor der kun var 3 stamspillere på!
Dette betyder at det er et udhvilet og spilleivrigt portugisisk mandskab vi får at se torsdag aften når de to hold tørner sammen i kampen om at komme videre til semifinalen. Et sted som Portugal har været to EM-slutrunder i træk nu, mens det for tyskerne kan blive første semifinale siden de vandt turneringen sidst i England i ’96!
Portugal har i de kampe, hvor man har stillet op i stærkeste opstilling, ikke givet meget væk, og samtidig har man skabt rigtig meget fremad banen. Det eneste man kunne mangle fra det portugisiske mandskab er en scoring fra en angriber, men hvor stort et problem er det når midtbanespillerne scorer mål på samlebånd?
Tyskland var spåede til at være en af de rigtig seriøse EM udfordrere. Med VM-bronzen i bagagen og en træner i Joachim Löw, som har en stor arv at overtage efter Klinsmanns VM succes, må man sige at forventningerne var sat lidt højere end en 2. plads i Gruppe B, som ydermere blev spillet hjem i sidste runde. Löw står dog i den situation, at han må overvære kampen fra tilskuerpladserne, da han efter 40 minutter blev bortvist sammen med den østrigske træner efter at have været oppe at skændes! Det er nu den assisterende landstræner, Hans-Dieter Flick, der står med hovedansvaret for det tyske hold.
Dette er dog ikke det eneste problem som tyskerne har. Tyskernes defensiv står solidt, men man mangler så sandelig noget pondus fremad på banen. Hverken Miroslav Klose eller Mario Gomez har fundet vejen til nettet endnu, og det er ikke fordi de ikke har haft chancerne til det! Eneste tyske angriber som er kommet rigtig i gang er Lukas Podolski, men ham kan tyskerne nu ikke engang vide sig sikre på om bliver klar da han døjer med en lægskade.
Bookmakerne har Portugal som favorit, og det har vi også! Tyskland er et hold i problemer, og hvis ikke Podolski bliver klar, kan det meget vel blive meget svært for tyskerne at få brudt Carvalho og Pepe nede i det centrale forsvar. Expekt tilbyder odds 2,50 for en portugisisk sejr – dette slår vi til på!
|