04-06-2008
Så ruller EM-bolden igen! For Portugal og Tyrkiet har vejen til EM ikke været nogen dans på roser, og især Tyrkiet har kæmpet utroligt hårdt til det allersidste fløjt for at komme til ”det forjættede land”. Portugal har vundet 5 af de seneste 6 møder med Tyrkiet, hvor tyrkernes seneste sejr kom helt tilbage i 1955!
Portugal skal prøve at rette op på det store slag det var for dem at tabe EM-finalen på hjemmebane for fire år siden. I EM-kvalen har Portugal på fortrinlig vis formået kun at tabe en enkelt kamp, nemlig på udebane til Polen, som jo tog førstepladsen i kvalifikationsgruppe A. Portugal er kendt som et hold der ikke plejer at gå langt i internationale slutrunder, dog har man de seneste to slutrunder rettet op på det, hvor man i år 2000 kom i semifinalen, og ved sidste slutrunde stod man med begge ben i finalen. Ydermere var Portugal også i semifinalen i sidste VM-slutrunde i Japan/Korea.
Holdet som Portugiserne stiller op med må siges at være et af de stærkere hold til årets EM slutrunde. Med offensive kræfter som Ronaldo, Deco og Quaresma, har man svært ved at forestille sig et hold i gruppespillet som Portugal ikke skulle score imod. Samtidig har man defensivt stærke folk som Carvalho, Ferreiro og Bosingwa.
Faktisk har man i Portugal så bred en trup, at spillere som Hugo Almeida fra Werder Bremen og Pepe fra Real Madrid, kan risikere at starte på bænken.
Christiano Ronaldo pådrog sig til allerførste træning i ugen op til EM en ankelskade, som gjorde at han blev nødt til at udgå fra den tidlige træning. Alle var dog begejstrede igen, da Manchester Uniteds ubestridte topscorer med 42 mål, trådte på banen igen samme dag til det sene træningspas, hvor han deltog i alle øvelser uden problemer.
Tyrkiet fejrer allerede, at man nu for første gang i seks år, har nået hele vejen til en international slutrunde (sidste gang var VM i 2002). Man klarede sig med nød og næppe gennem kvalifikationsrunden, blandt andet ved at slå Norge på udebane i anden sidste spillerunde. Optakten til EM har for tyrkerne været udmærket, hvor man blandt andet slog Finland 2-0.
Det tyrkiske hold har siden VM i 2002 været gennem en opbyggende fase, og faktisk er det kun målmand Rüstu Recber som var med til VM i 2002, ellers er resten af holdet skiftet mere eller mindre ud. Dog er Tyrkiet stadig et hold som kan spille med mod de rigtige store hold til EM, da man til dagligt har stjerner som Kazim Kazim fra Fenerbache, Hamit Altintop fra Bayern München, Nihat Kaveci fra Villareal og Emre Belözoglu fra Newcastle.
Første kamp for begge disse mandskaber kan nemt gå hen og blive en tæt affære, men alligevel må man forvente at Portugal med deres ambitioner og stærke offensiv in mente må trække det længste strå.
Portugal skal nok gå hen og vinde denne kamp, og kan man få oddset til over 1,75 så er det klart et spil, der skal overvejes.
Stan James tilbyder odds 1,80 på Portugal sejr