22-05-2008
Der kan ikke være meget tvivl om, hvorvidt FC København er noget mere motiverede end Lyngby til lørdagens lokalderby. De københavnske løver kan fortsat nå at få sølv, og selvom det ikke tæller meget i Flemming Østergaards bog, så må spillerne være opsatte på at sætte de kongeblå fra Lyngby på plads. Vikingernes motivation må fortsat være at undgå sidstepladsen, men denne målsætningen har endnu ikke løftet spillet.
FC København satte i sidste runde 2. pladsen over styr, da de, ovenpå en skandaløs dag udenfor grønsværen, tabte 2-1 til Brøndby på Vestegnen. Nederlaget betød samtidig, at FC Midtjylland kunne smutte forbi i tabellen med en sejr, og det var netop hvad de midtjyske ulve hentede imod AGF.
Hvad end man slutter som 2’er eller 3’er, så står den på europæisk kvalifikation i næste sæson, så det er altså medaljens farve, som skal være københavnernes motivation. Specielt Allbäck og Silberbauer må dog kunne sætte sig ekstra op, da det er sidste gang, at de trækker FCK-trøjen over hovedet.
Lyngby får deres sidste kamp i SAS ligaen i denne omgang. Efter at have vendt tilbage til SAS ligaen i ekspresfart tager man nu lidt af dampen af og fortsætter talentudviklingen i 1. division. Holdet har ganske enkelt ikke være gearet til spil i den bedste række, og efter, at nedrykningen mere eller mindre var en kendsgerning, så har flere unge da også fået chancen på grønsværen.
Skadesmæssigt er der ingen større nyheder hos nogen af holdene. Grønkjær og Niclas Jensen er fortsat ude med problemer. Antonssons hjerteproblemer har ligeledes skabt opsigt, men han skulle være klar til kamp. Sidste sæsons mestre har dog mestret mange formationer uden disse spillere.
Hos Lyngby er det fortsat langtidsskader hos Bjelland, Marc Møller og Seidelin, som driller. Dette dog uden betydning.
KOMMENTAR:
Betsafe er ude med 2,75 på FCK (0-2), så tror man på storsejr og en mulig andenplads til Solbakkens tropper, så er det her, at man skal slå til.
|