05-05-2008
Sidste runde i gruppe D, hvor Danmark og Rusland tørner sammen i en kamp, som først og fremmest skal bruges til forberedelse frem mod mellemrunden. Russerne slog Tjekkiet i overtiden og kan derfor selv afgøre deres placering i puljen, hvis de, som forventet, slår Danmark forholdsvis let.
Det var gruppefinalen, der blev spillet søndag aften, da mægtige Rusland og Tjekkiet tørnede sammen i en kamp, som viste sig at være alle pengene værd. Skiftende føringer og flot spil af Elias (Tjekkiet) og Kovalchuk (Rusland) var med til at skabe en flot kamp, som dog vil blive husket for førstekeeper Eremenkos skade, hvilket betyder, at Rusland nu kun står med en skadesfri keeper - og han holder ikke samme niveau!
Skudstatistikken fra Tjekkiet – Rusland siger ikke så meget om styrkeforholdet, idet tjekkerne slog russerne med hele 43 – 27, men mange af skuddene var stort set ufarlige og det hele minder lidt om kampen mellem Canada og Letland, hvor letterne, på trods af deres 0-7 afklapsning, kun tabte skudstatistikken med netop syv skud. Klar indikation af, at mange hold endnu ikke helt praktiserer den amerikanske spillestil til fulde, hvor mange hurtige skud på mål også skal munde ud i mål.
Danmark fik deres nødvendige sejr over Italien og det endda rimelig overkommeligt med plus fire mål med slutresultatet 6-2. Danskerne var tre gange på pletten indenfor de første ti minutter og alligevel formåede vores helte at få gummiben, da italienerne bragte sig på 2-4, hvilket der dog ikke var nogen grund mod en flok tandløse italienere. En tilfældig friløber til Damgaard fra straffeboksen gav dog arbejdsro og den endelige sejr på 6-2.
Danskerne skal ikke forvente at få noget med fra en kamp, hvor russerne skal sikre sig førstepladsen i gruppen, hvorfor kampen kan bruges til at teste de sidste finesser af inden mellemrunden.
KOMMENTAR:
Bwin tilbyder 1,85 på russisk storsejr med fem mål eller mere og det virker måske ikke helt tosset for en kamp, hvor danskerne bare skal igennem.
|