01-05-2008
Danmark ligner mere og mere et hold, som skal tænke på nedrykningsspillet og ikke chancerne for at skabe sensationerne i mellemrunden. Mike Sirants tropper har haft et katastrofalt forår, hvor man bare har tabt og tabt uden at se nogen forbedringer i spillet. Holdet mangler i den grad forbedringer over hele linjen og en træner, som måske begynder at overveje sine beslutninger.
Senest blev Mikkel Bødker og Kiril Starkov fravalgt VM-truppen, hvilket har truffet mange danske og internationale hockey entusiaster. Kiril Starkov er et af de største talenter indenfor dansk ishockey, og efter mange års tovtrækkeri hvorvidt Starkov havde russisk eller dansk pas, så fik han endelig lov til at brillere ved sidste år VM, da han sammen med Frans Nielsen og Peter Regin gjorde en rigtig god figur.
Mike Sirant, træner for det danske landshold, er efterhånden blevet udsat for en del kritik, som i manges øjne har været berettiget.
Spillet har absolut ikke fungeret, og man blotter sig gang på gang i defensiven pga. de langsomme backs. Hos DIU erklærer man fortsat, at de elendige optaktsresultater blot skyldes uheld, og det skal nok vende, men som udefrakommende får man efterhånden sin tvivl!
Tjekkiet tropper i år op med det helt store arsenal af stjerner, hvor specielt defensiven må siges at være en af de bedste ved hele slutrunden. Man har en perfekt blanding af stærke defensive backs, som kan lukke modstanderne helt af ned til hjørnerne, og så har man samtidig en flok skøjtestærke og offensive backs, som ikke er bange for at føre pucken fremad isen – en klar trussel imod Danmarks boxplay, som har været ret svagt i optakten.
Offensivt er det morgendagens stjerner, som har fået chancen her. Mange af dem har deres daglige gang i NHL, og med etablerede navne som Elias og Vrbata burde man kunne volde danskerne store problemer.
Generelt er der ikke meget at sige om tjekkerne, udover, at de naturligvis holder høj klasse. Holdet starter per tradition utrolig langsomt ud i turneringer, og det skulle da lige være danskernes eneste chance.
KOMMENTAR:
At det skulle blive de langsomt startende tjekker, som skal hjælpe Danmark er svært at forestille sig, men alligevel skal ikke glemme, at de østeuropæiske stjerner formentlig ikke folder sig ud fra start. Tjekkiet burde dog kunne dække handicappet på -3,5 hos Sportingbet til odds 1,65.
|