
Tyskland og Australien runder den første weekend ved VM i Sydafrika af, når de søndag aften klokken 20:30 tørner sammen. På forhånd er der ingen tvivl om, at tyskerne er favoritter, men et australsk hold med en solid defensiv skal ikke afskrives endegyldigt allerede inden kampen fløjtes i gang.
Tyskland – Australien
VM 2010 – Gruppe D – 1. runde
Kampstart: Søndag d. 13. juni 20:30
Vises på Canal9 med optakt fra 19:30
Bedste odds: Tyskland – Australien
1 = 1,50 Pinnacle Sports
X = 4,45 Pinnacle Sports
2 = 8,00 Bet365
Kan Tyskland klare sig uden Ballack?
Den tyske landstræner Joachim Löw bandede uden tvivl højlydt, hvis han overværede FA Cup-finalen mellem Chelsea og Portsmouth. Her blev den tyske stjerne Michael Ballack nemlig skadet, hvilket senere hen viste sig at koste VM-deltagelsen. Dermed har landstræner Löw mistet en af sine vigtigste brikker i startopstillingen, som i forvejen ikke har en specielt høj gennemsnitsalder. Det er uden tvivl et grimt tab for tyskerne, men indtil videre har Klose & co. vist, at de godt kan klare sig uden Ballack. Det er nemlig blevet til tre sejre i de tre testkampe mod Malta, Ungarn og Bosnien. Søndag aften er det dog første gang, at tyskerne står over for et motiveret VM-mandskab uden Ballack som den offensive kreatør. Til gengæld ser det ud til, at en af de få tilbageværende rutinerede kræfter, som ellers har været ude i kulden i sin klub i denne sæson, får en plads i startopstillingen. Det drejer sig naturligvis om angriberen Miroslav Klose, der ikke har haft nogen stor sæson for Bayern München, men som til gengæld var topscorer for sit land i VM-kvalifikationen.
Kan Schweinsteiger dirigere tropperne?
Flere spillere fra den gamle garde på det tyske landshold er stoppet i de seneste år, og med Michael Ballack ude efterlades der et stort ansvar på Bastian Schweinsteigers skuldre. Schweinsteiger har gennemgået en stor udvikling gennem de seneste sæsoner, og han kommer uden tvivl til at bevise sit værd her. Spørgsmålet er, om han kan overtage rollen som leder fuldstændig. Med hjælp fra Klose i angrebet og Löw på trænerbænken bør tropperne dog kunne dirigeres rundt på banen.
Kan Socceroos overraske?
Australsk fodbold er formentlig ikke noget, som mange har stiftet bekendtskab med. Faktum er dog, at startopstillingen efterhånden udelukkende består af spillere med erfaring for Europa, hvilket naturligvis er et stort plus. Specielt i defensiven ser det rigtig godt ud for australierne, der bl.a. kan mønstre den stærke Premier League-keeper Schwarzer i kassen. Foran ham er stærke og rutinerede folk som Wilkshire, Moore, Neill og Chipperfield klar til at gøre det svært for tyskerne, som næppe kan vade igennem australiernes forsvar. Holdets defensive kvaliteter blev også fremstillet i træningskampen mod Danmark, hvor en tandløs dansk offensiv blev holdt nede på et minimum af chancer og nul mål.
Har skader ødelagt Australiens muligheder?
Australien har bestemt ikke været skånet for skader i optaktsfasen. Hverken Brett Emerton eller Harry Kewell har spillet i de tre træningskampe pga. skader, men spørgsmålet er om landstræner Pim Verbeek tør udelade dem fra startopstillingen i kampen mod Tyskland pga. deres kvaliteter. Der kan dog ikke herske tvivl om, at ingen af de to spillere er 100 % fit for fight. Samtidig har stjernen Tim Cahill også haft problemer i træningskampene og i ugen op til kampen mod Tyskland, hvorfor tre af holdets vigtigste spillere ikke har fået nogen optimal optakt.
Trupnyt for Tyskland – Australien
Som skrevet har Australien været ramt af skadesproblemer i optaktsfasen. Tim Cahill, Brett Emerton og Harry Kewell har dog alle fået grønt lys til at spille imod Tyskland, så alt efter trænerens dispositioner og valg kan alle tre rent faktisk starte inde mod Tyskland. Hos tyskerne meldes der ikke om skader. Til gengæld ser det ud til, at den omdiskuterede offensiv kommer til at bestå af Klose, Özil, Trochowski og Podolski.
Tyskland – Australien: Hvad kan man spille på?
Tyskland er uden tvivl det stærkeste af de to hold, men vi tror rent faktisk på, at Australien kan gøre bemærkelsesværdig stor modstand. Defensiven er solid og sammentømret, og med evigt stabile Schwarzer i målet bliver holdet ’Down Under’ næppe skudt i sænk lige fra første fløjt. Australien til ikke at være bagud efter 1. halvleg kan spilles til odds 1,825 hos Bet365, hvilket vi finder udmærket værdi i.
Bedste odds: Tyskland – Australien
1 = 1,50 Pinnacle Sports
X = 4,45 Pinnacle Sports
2 = 8,00 Bet365
Få op til 1000 DKK ekstra at spille for hos Bet365 op til VM.
Du får 100 % velkomstbonus op til 1000 DKK. Få den her: Bet365