
Lørdag aften finder den kamp sted, som de færreste ønsker at deltage i: bronzekampen ved VM. Derfor er det to sårede mandskaber, der stiller til kamp på Nelson Mandela Bay i Port Elisabeth. Vinderen af kampen vil være den nation, som har lagt skuffelsen fra semifinalekampene bag sig og har den største sult efter bronzemedaljerne.
Uruguay - Tyskland
VM 2010 – Bronzekamp
Kampstart: Lørdag d. 10. juli klokken 20:30
Vises på TV2 med optakt fra klokken 20:00
Bedste odds: Uruguay – Tyskland
1 = 5,50 Unibet
X = 3,85 Pinnacle Sports
2 = 1,76 Pinnacle Sports
Overraskelsen fra Uruguay
Uruguay, det lille sydamerikanske land klemt inde mellem de to fodboldgiganter Argentina og Brasilien, havde en besværlig kvalifikation, hvor VM-billetten først blev sikret efter en kneben playoff-sejr over Costa Rica. Derfor var forventningerne til Uruguay ved VM-slutrunden yderst moderate. På trods af landets stolte fortid ved VM med to vundne mesterskaber, var tiltroen til, at Uruguay ville levere endnu et fodboldmirakel – endsige kvalificere sig videre fra gruppespillet – minimal. Det helt store mirakel, dvs. endnu en VM-titel, udeblev, men alligevel må det betegnes som en fantastisk præstation, at Uruguay nåede semifinalen og nu skal tage part i bronzekampen. Flere vil hævde, at Uruguay har haft en særdeles favorabel vej til semifinalen, hvilket de kan have ret i, men indsatsen mod Holland beviste, at Forlan og co. fortjente en plads blandet verdens fire bedste fodboldnationer.
Hårdt arbejde og Forlan
På sin vis er Uruguay ikke noget spektakulært fodboldhold, men det kan vel næppe siges om ret mange af holdene ved denne slutrunde. Først og fremmest er Uruguay et hårdtarbejdende kollektiv, hvor selv stjernespilleren Diego Forlan yder sin del af det defensive arbejde. Det gør Uruguay til et svært hold at spille imod, mens Uruguay så sætter sin lid i offensiven til, at playmaker og målscorer Diego Forlan kan afgøre tingene sammen med angrebsmakkeren Luis Suarez. Den arbejdsfordeling har hidtil fungeret upåklageligt, og det vil også være opskriften i bronzekampen.
Imponerende tysk VM
Semifinalen blev endestationen for Tysklands unge VM-hold. Spaniens ping-pong-fodbold viste sig at være en for stor mundfuld for et tysk hold, der så trætte og nervøse ud – stik modsat deres ageren hidtil. Nederlaget skal og kan dog ikke fjerne indtrykket af et overordentligt flot tysk VM, hvor Joachim Löws tropper har betaget fodboldverdenen med fantastisk offensivt spil. Resultaterne har især været imponerende når det tyske holds unge alder tages i betragtning. Hele seks spillere i den tyske VM-trup har alderen til at deltage ved næste års U21-EM, og gennemsnitsalderen er lige under de 25 år. Fremtiden er derfor lys for tysk landsholdsfodbold, men manglen på rutine var muligvis dét, som forhindrede tyskerne i at gå hele vejen. Derfor må de stille sig tilfreds med en bronzekamp for andet VM i træk.
Trupnyt for Uruguay - Tyskland
Hos Uruguay er der et par bekymringer angående flere nøglespillere. Forsvarsgeneralen Diego Lugano blev ikke klar til semifinalekampen mod Holland, men de tre ekstra dages ro kan muligvis gøre ham til et emne lørdag aften. Ellers blev Diego Forlan skiftet ud til sidst i kampen mod Holland grundet en skade. Om han deltager i bronzekampen, og i hvilket omfang, er endnu uvist, så Uruguay kan prise sig lykkelige for, at Luis Suarez vender tilbage ovenpå hans håndboldspil i kvartfinalen mod Ghana. Tyskland kan igen råde over Thomas Müller ovenpå afsoningen af en karantænedag i semifinalen.
Uruguay - Tyskland: Hvad kan man så spille på?
De to hold vil næppe sælge bronzekampen og stille med flere reservespillere, som det nogle gange har været tilfældet. Dertil har kampen for stor betydning. Uruguay vil uden tvivl se en bronzemedalje som en kæmpe bedrift, hvilket det også er, mens de unge tyske spillere trods alt vil kunne leve med en tredjeplads og være sig vigtige erfaringer rigere til fremtidige slutrunder. Oftest ser man, at der bliver løsnet op i disse bronzekampe, hvor der bliver spillet mere offensivt og underholdende, så over 2,5 mål synes som den bedste anbefaling. Tilmed vil tyskerne gå stærkt efter at få Miroslav Klose til at tangere Ronaldos rekord som alle tiders mest scorende spiller ved VM-slutrunden, hvor Klose står noteret for 14 mål og Ronaldo 15. Mindst tre mål i kampen kan spilles til odds 1,75 hos Unibet.
Bedste odds: Uruguay – Tyskland
1 = 5,50 Unibet
X = 3,85 Pinnacle Sports
2 = 1,76 Pinnacle Sports