De brodne kar er blevet sorteret fra – tilbage er kun otte nationer, der kæmper om at blive verdensmester anno 2010. Fredag d. 2. juli kl. 20:30 fløjtes kvartfinaleopgøret mellem Uruguay og Ghana i gang på Soccer City Stadium i Johannesburg. Uruguay og Ghana ville formegentlig have fået det rigtig svært mod enhver af de seks andre tilbageværende nationer; lodtrækningen er ikke helt uheldig. Vi forventer et tæt opgør.
Uruguay – Ghana
VM 2010 – Kvartfinale
Kampstart: Fredag d. 2. juli kl. 20:30
Vises på Canal9 med optakt fra 19:30
Bedste odds: Uruguay – Ghana
1 = 2,15 Expekt
X = 3,28 Titanbet
2 = 4,32 Pinnacle Sports
Uruguayernes vej til kvartfinalen
Uruguay avancerede som 1’er fra gruppe A, men det var der ikke mange, som havde forestillet sig forud for slutrunden: Gruppen talte nemlig, foruden Uruguay, Frankrig, Mexico og værtsnationen Sydafrika. Det hører til sjældenhederne, at værtsnationen ikke avancerer i hvert fald til ottendedelsfinalerne, og hvis sydafrikanerne skulle have den ene plads, måtte den anden vel tilfalde Frankrig? Sådan blev det langt fra. Uruguay åbnede med 0-0 mod et kriseramt fransk mandskab, de snuppede så en komfortabel 3-0-sejr over Sydafrika, og i sidste runde fik de hevet endnu en sejr i land – denne gang ved cifrene 1-0 over Mexico. I ottendedelsfinalen mødte man Sydkorea, og her sørgede Uruguays formstærke angrebes, Luis Suárez, for – med to scoringer - at afgøre opgøret til sit holds fordel, 2-1.
Gyan og Ghana gennem gruppespillet og 1/8-finalen
Ghana har været involveret i en række meget tætte kampe ved denne slutrunde. Man åbnede med en 1-0-sejr over Serbien, hvor det enlige mål blev scoret på straffespark af Asamoah Gyan. I den efterfølgende runde fik man 1-1 med Australien – igen var Asamoah Gyan manden med målet fra ellevemeterpletten. I tredje runde tabte Ghana med 1-0 til Tyskland, men da Australien samtidig slog Serbien fik resultatet ingen betydning for afrikanernes videre avancement. Kendetegnene for Ghanas tre indledende kampe var det, at man stod meget solidt i forsvaret, mens det til gengæld kneb lidt med at skabe store åbne målchancer. Det blev der imidlertid lavet om på i ottendedelsfinalen mod USA, hvor begge hold havde mange fine tilbud i den ordinære spilletid, der sluttede 1-1. I den forlængede spilletid trak ghaneserne det længste strå: Igen blev Asamoah Gyan matchvinder, 2-1.
Uruguay med mange offensivkræfter
Ajax-bomberen, Luis Suárez, har for alvor fået spillet sig varm, og han kommer til at udgøre en anseelig offensiv trussel. Suárez har scoret tre mål i de to seneste kampe, så han kan måske fjerne noget fokus fra angrebskollegaen Diego Forlán. Forlán, der har sin daglige gang i spanske Atlético Madrid, har bestemt også virket formstærk under slutrunden. Således stod han for to af scoringerne i 3-0-sejren over Sydafrika. Sædvanligvis har de to angrebsprofiler endnu en frontkollega i Palermo-spilleren Edinson Cavani. Rammer de tre herrer topformen, kan de drive gæk med selv de mest sammentømrede defensiver.
Ghana – Afrikas håb
Sydafrika er ude, Algeriet er ude, Cameroun er ude og Elfenbenskysten er ude. Afrikas håb hedder nu Ghana, og opbakningen omkring nationen er massiv nede i Sydafrika. Soccer City Stadium kan huse lige i underkanten af 90.000 tilskuere, og der kan man godt regne med, at langt størstedelen blæser i vuvuzelaerne for ghaneserne. Der er en fantastisk holdånd på det ghanesiske landshold, der efter føromtalte Asamoah Gyans eget udsagn er klar til at spille mod hvem som helst.
Trupnyt for Uruguay – Ghana
Uruguay-landstræneren Óscar Tabárez kan glæde sig over at kunne vælge fra en skadesfri trup. Helt så rosenrød er situationen ikke umiddelbart i den afrikanske lejr, hvor der er indtil flere tvivlskort. Det mest opsigtsvækkende er, at Asamoah Gyan har misset de to seneste træningspas, da han kæmper for at ryste en mindre ankelskade, pådraget i opgøret mod USA, af sig. Gyan er dog overbevist om, at han nok skal blive klar. Ghaneserne får Isaac Vorsah tilbage fra en skade – forsvarsspilleren spillede åbningskampen men har ikke været i aktion siden. Vorsahs tilbagevenden er meget belejlig, da hans midlertidige afløser Jonathan Mensah er ude med karantæne. Kevin-Prince Boateng blev skadet i ottendedelsfinalen og sad over i tirsdagstræningen. Han vurderes meget tvivlsom i øjeblikket.
Uruguay – Ghana: Hvad kan man så spille på?
Vi forventer et intenst og tæt opgør, hvor vi holder sydamerikanerne som smalle favoritter. Ghana har en række tvivlskort op til kvartfinalen, og Uruguay har virket utroligt skarpe i offensiven. Vi tror på Uruguay-sejren, der kan spilles til odds 2,15 ved Expekt.
Bedste odds: Uruguay – Ghana
1 = 2,15 Expekt
X = 3,28 Titanbet
2 = 4,32 Pinnacle Sports
Expekt tilbyder i
øjeblikket et freebet på op til 150 DKK. Opret kontoen ved at klikke på logoet!