
USA og Algeriet skal begge gå efter sejren i deres jagt på 1/8-finalerne. Derfor kan det blive en underholdende kamp, selvom Algeriet endnu ikke har vist noget offensivt.
USA – Algeriet
VM 2010 – Gruppe C – 3. runde
Kampstart: Onsdag d. 23. juni klokken 16:00
Vises på TV2 med optakt fra klokken 15:30
Bedste odds: USA – Algeriet
1 = 2,04 188Bet
X = 3,75 Ladbrokes
2 = 4,17 Betsson
Amerikansk fodboldfeber
Feberen raser i USA. Fodboldfeberen vel at mærke. Den europæiske form for fodbold, kaldet ”soccer”, lider ellers traditionelt under amerikanernes hang til egne sportsgrene (basketball, baseball, ishockey, amerikansk fodbold), men amerikanske mediers massive satsning på at eksponere landsholdet under VM har båret frugt. Givetvis godt hjulpet på vej af resultaterne hidtil under VM, hvor det er blevet til to uafgjorte kampe mod England og Slovenien, som betyder en sejr mod Algeriet sender USA i 1/8-finalerne.
Flotte comebacks
Fælles for de to kampe, USA hidtil har spillet, er, at de har været bagud i begge kampe, men har formået at komme tilbage og få uafgjort. Det bevidner om stor gejst og vilje. Holdet blev endda snydt for den helt store triumf mod Slovenien, da de fejlagtigt fik underkendt et 3-2 mål i slutminutterne af kampen.
Algiersk fremgang
Algeriet leverede en blodfattig første kamp under VM, da de tabte 0-1 til Slovenien efter et målmandsdrop. Indsatsen og spillet var væsentligt bedre i anden kamp, da nordafrikanerne drillede gruppefavoritten England og hev en 0-0 hjem. Det betyder, at Algeriet stadig har mulighed for videre kvalifikation såfremt de selv slår USA og England taber til Slovenien.
Hvem skal score målene?
Mens Algeriet fik styr på defensiven mod England – godt hjulpet på vej af målmandsskiftet fra Faouzi Chaouchi til Rais M’Bolhi – er det store spørgsmål nu blot, hvem som skal score målene for Algeriet. Algeriets offensiv har set tandløs ud, og har kun formået at sende tre skud mod mål, hvilket er skræmmende på dette niveau. Det er bekymrende, når nu Algeriet er tvunget frem ad banen, hvis kvalifikation til 1/8-finalerne skal sikres.
Trupnyt for USA – Algeriet
USA’s store angriber, Jozy Altidore, har været på skånekost siden Slovenien-kampen, så han skulle være klar til onsdagens vigtige kamp. Hans angrebsmakker Robbie Findley må derimod sidde over med karantæne, så der spekuleres i, at Clint Dempsey rykkes frem i angrebet, hvilket så kan give plads til AGF-spilleren Benny Feilhaber. Maurice Edu kan også komme i betragtning i stedet for Jose Torres. Hos Algeriet vender angriber Abdelkader Ghezzal tilbage efter karantæne.
USA – Algeriet: Hvad kan man så spille på?
To hold, der sandsynligvis vil gå efter sejren og være tvunget til det af omstændighederne. Kampene på det sidste under VM har åbnet sig op, og indeholdt en del mål, så det virker ikke helt forkert at kigge på over 2,5 mål i denne kamp – uagtet Algeriets pauvre offensiv. Odds 2,16 hos 188Bet på en målrig kamp med mindst tre mål. Ellers bør USA vise sig for stærke til Algeriet og snuppe sejren – odds 2,04 hos 188Bet på 1-tallet.
Bedste odds: USA – Algeriet
1 = 2,04 188Bet
X = 3,75 Ladbrokes
2 = 4,17 Betsson