Kampen om andenpladsen i gruppe E står mellem Danmark og Japan. Danskerne skal vinde, hvis de vil avancere i turneringen – uafgjort og nederlag betyder, at Japan går videre sammen med Holland. Cameroun er elimineret.
Danmark – Japan
VM 2010 – Gruppe E – 3. runde
Kampstart: Torsdag d. 24. juni kl. 20:30
Vises på DR1 med optakt fra 19:30
Bedste odds: Danmark – Japan
1 = 2,25 Unibet
X = 3,36 Pinnacle Sports
2 = 3,62 Pinnacle Sports
Olsen-banden med offensive planer
Nu er det slut med afventende spil – tre point er et must, hvis Danmark skal videre fra gruppen. Danmark åbnede med et 2-0-nederlag til Holland, men i anden runde sejrede man med 2-1 over Cameroun, hvilket betyder, at afrikanerne nu ikke kan nå avancementet. Japan har en bedre målscore end Danmark, og asiaterne kan derfor nøjes med bare et enkelt point fra denne mini-finale. Under landstræner Morten Olsen synes fokus at ligge defensivt, men han må tænke frem ad banen, når tre point skal sikres mod japanerne.
De blå samuraier kæmper flot
De japanske spillere har gjort det ganske godkendt ved denne slutrunde. Mange havde før turneringsstarten regnet med, at kampen om andenpladsen i gruppe E skulle stå mellem Cameroun og Danmark, så samuraiernes hidtidige præstationer må siges at have været fine. Japanerne besejrede afrikanerne med 1-0 i første runde, men de var ude af stand til at forhindre et 1-0-nederlag til Holland i den efterfølgende runde. Positivt for danskerne er det, at Japan havde meget svært ved at skabe oplagte målchancer i den seneste spillerunde.
Fysik og drøjde vs. Tempo og lette ben
Den danske Arsenal-angriber Nicklas Bendtner har udtalt, at danskerne bør kunne udnytte deres fysiske fortrin i luftrummet, især på dødbolde. I et pressemøde forud for kampen har den japanske landstræner, Takeshi Okada, udtrykt bekymring netop for danskernes dødbolde. Til gengæld tæller det japanske holdkort måske et par typer, der kan løbe fra deres direkte oppasser. Den danske defensiv så meget usikker ud mod camerounerne, og den skal løfte niveauet betragteligt, hvis man vil holde nullet.
Trupnyt for Danmark – Japan
Danmark må undvære den karantæneramte forsvarsspiller Simon Kjær – den sandsynlige erstatning er Fiorentina-spilleren Per Krøldrup. Nicklas Bendtner og Jon Dahl Tomasson var begge meldt tvivlsomme forud for kampen mod Cameroun, men begge kom fint igennem opgøret: Nicklas Bendtner fik alle 90 minutter, mens Jon Dahl Tomasson fik omkring 85 minutter. Martin Jørgensen blev udskiftet i halvlegen, da han havde haft en gennemført ringe kamp – presset på ham er vokset. Takeshi Okada ventes at fastholde sin japanske start-11’er.
Danmark – Japan: Hvad kan man så spille på?
Hverken Danmark eller Japan er kendt for at spille synderligt offensivt, så få mål i denne meget betydningsfulde kamp virker ikke usandsynligt. Under 2,5 mål kan spilles til odds 1,68 ved 188bet. Danskerne har kniven for struben, og de kan ikke nøjes med det uafgjorte resultat. Vi tror, at landsholdet viser klassen og snupper sejren, der står i odds 2,25 ved Unibet.
Unibet tilbyder en 50 % velkomstbonus på op til 750 DKK.