Odds og Tips optakter

Optakt til årets danske ishockey-liga

24-09-2007 12:28

Rasmus Hartung, mangeårig spiller i Herning Blue Fox, giver nedenfor sit bud på den kommende ishockeysæson, der tegner til at kunne blive spændende med mange hårde dyster og måske indholdende et par overraskelser!

Her er Rasmus Hartungs syn på dette års AL liga:

10 hold, 45 grundspilskampe og bonuspoint i pokalturneringen. Der er sket en helt masse siden sidste sæson.

Først og fremmest er man tilbage på 10 hold i den bedste danske ishockeyrække. Det betyder, at når grundspillet er slut bliver de 2 dårligst placerede hold siet fra, så der er 8 hold tilbage, som skal udgøre de 4 kvartfinaler.

Toppen

Lad os starte i toppen, hvor sidste år mestre, Herning Blue Fox, igen i år vil befinde sig. Man har lavet den årlige udskiftning iblandt udlændingene og har yderligere mistet en stærk profil i den danske landsholdsspiller Daniel Nielsen som er draget nordpå til Leksand.

Man har beholdt kaptajn Pekka Tirkkonen, den italienske landsholdsspiller André Signoretti og den canadiske pointsluger Blane Down. Derudover er der kommet virkelig kvalitet til klubben, idet man bl.a. har hentet finske Jouni Loponen til klubben. Han burde blive en af ligaens allerbedste backs. Toivo Suursoo er også vendt tilbage til Herning, og han kunne godt være et bud på en topplacering på topscoringslisten, hvis han kan undgå skader.

Herning har som altid en fin bredde på holdet, og eneste svaghed kan være, hvis den suveræne målmand Timo Leinonen bliver skadet, idet man så står tilbage med 2 unge urutinerede målmænd. Men Herning har umiddelbart de tre stærkeste kæder. Alt i alt er Blue Fox favorit til titlen.

AaB, Sønderjyske og Rødovre kunne blive mulige finalemodstandere til Herning, men også Odense, Esbjerg og Nordsjælland kan blande sig.

AaB har skiftet ud på trænerposten og det kan vise sig at være en god idé. Heinz Ehlers førte AaB til finalen 4 år i træk, men helt til tops kom de ikke. En fornyelse på trænerposten, samt tilgang af topspillere fra andre danske klubber i form at Brad Rooney, Aleksandr Macijevski og Aleksandr Samjonovs kan vise sig at fuldende missionen om et dansk mesterskab. Disse tre har alle kvaliteterne, men kun Rooney har indtil nu vist, at han træder i karakter i slutspillet - når det virkelig gælder. Derfor bliver det spændende at følge de to andre, når det går løs i slutspillet. AaB ser sammen med Rødovre umiddelbart stærkest ud på forwardssiden. De kan gå på 4 kæder uden problemer, hvilket kan give en fordel i længden. Men AaB ser lidt tynde ud på backsiden, og backprofilen Brian Casey er netop meldt ude i 4 måneder. Spændende bliver det også at se landsholdsmålmand Peter Hirch tilbage i ligaen.

Sønderjyske har også et slagkraftigt hold i år. Sønderjyske har altid været kendetegnet ved en stor fight og hårdt arbejde og en hjemmebane, hvor de fleste point skrabes sammen. Forklaringen på den stærke hjemmebane-statistik findes i den mindre bane og den meget intense atmosfære. Hjemmebanefordelen bliver der ikke ændret på i år, og kan Sønderjyske samtidig fortsætte udviklingen fra de seneste sæsoner på udebane bliver de et farligt hold. Med målmandsduoen Greer/Galbraith har de en spændende duo. Der er dog mange ubekendte i truppen. Specielt på back-siden, hvor 6 ud 7 er helt nye og 4 er helt nye i dansk ishockey. Til gengæld virker forwardsiden bredere end tidligere, og hvis ellers de nye udlændinge kan fylde tomrummet ud efter de seneste par sæsoners profiler, Burgess og Rooney, kan Sønderjyske være at finde i den øverste del af ligaen.

Rødovre har leveret rigtig flotte resultater i træningskampene og ser som altid skarpe ud i sæsonstarten. Med landsholdskaptajn Jesper Damgaard som styrmand og tilgang af ligaens måske mest spændende spiller, Juha Riihijärvi, og en anden spændende canadisk forward, Mike Oliveira, er der grund til at tro på, at det er i år man skal nå langt. Altså også efter jul, hvor det rigtig gælder - her har holdet de seneste sæsoner ikke vist klassen. På målmandssiden er det de to landsholdsmålmænd Michael Madsen og Simon Nielsen, der skal vogte buret. Det bliver spændende at se, om de har klassen til at fuldføre en hel godkendt sæson. Man er, som tidligere nævnt, i besiddelse af en bred trup, idet man stadig har mange danske spillere som holder et godt niveau. Men som nævnt har Rødovre også haft for vane at starte sæsonen utrolig stærkt, for derefter at gå ned senere på sæsonen, men flere erfarne og prominente tilgange gør, at der er mere grund til at tro, at det kan blive til mere i år. Rødovre er et af de hold, det bliver rigtig spændende at følge i årets liga.

Kan de overraske?

Nordsjælland har også skiftet meget ud på holdet i år, men til forskel fra de sidste mange sæsoner, så virker det til, at der er mere kvalitet i de nye udlændinge. Med tilgang af den svenske målmand Johan Asplund og en ung dansk målmand fra Esbjerg har man en stærk duo, hvor specielt førstnævnte ser meget spændende ud. Truppen er blevet en anelse bredere i forhold til de seneste sæsoner, og der burde være flere strenge at spille på i år. Man er lykkedes med at holde på kæden med Degn-brødrene og Daniel Wallin, så er der basis for et godt resultat i denne sæson.

Odense har mistet et par profiler i Macijevski og Blomqvist, som begge er at finde i AaB i denne sæson, mens Lodberg og Benjaminsen begge er tilbage i Esbjerg. Det er svært at vurdere Odenses styrke, som vil afhænge meget af, at målmand Kimmo Vesa er på toppen, da backsiden ikke virker så stærk i år. Man har mistet 4 ud af de 6 spillende backer uden at handle tilsvarende ind. På forwardsiden har man beholdt sidste års topscorer Scott Matzka og den altid hårdt arbejdende Dean Fedorchuk. Samtidig har man hevet to interessante danske spillere ind, som har et par tunge sæsoner bag sig - landsholdsspiller Thor Dresler i Herlev (2 x misset slutspil) og Julian Jakobsen i AaB (Ingen spilletid) - de bliver begge spændende at følge. Jeg har ikke den store fidus til Odense i år, men en kvartfinale plads skal det nok blive til.

Esbjerg har også valgt at skifte ud på trænerposten i år. Ind er kommet en gammel kending af dansk ishockey, russiske Anatolij Chistjakov. Man har valgt at beholde målmand Fabrice Lhenry og den kraftfulde kæde fra sidste sæson, som specielt trådte i karakter efter jul, med Happo, Coqueux og Rymsha. Samtidig har man haft held til at hente to Esbjerg-drenge hjem igen i form af backen Torben Benjaminsen og forwarden Kristian Lodberg, hvor det sportsligt set kun er Torben Benjaminsen, der vil gøre en forskel, når det virkelig gælder. Så med en masse russisk disciplin, nogle gode udlændinge og et par danske landsholdspillere, så kan det altid hårdt kæmpende hold overraske i år.

Bunden

3 hold kæmper om at undgå de sidste to pladser. Frederikshavn, Hvidovre og Herlev.

Frederikshavn ser på papiret svækket ud i forhold til sidste sæson. Antallet af udlændinge er skåret ned, samtidig med at man har mistet to gode danske forwards, Morten Lie og Thomas Reinert, som begge har haft nogle landskampe. Backsiden er ikke helt så bred og specielt kan det blive et problem, hvis store stabile Christian Schoildan ikke bliver 100 % efter skader og sygdom. Så måske skal nordjydernes gode målmand Pisar finde endnu bedre takter frem end tidligere. Frederikshavn er det hold af de tre forventede bundhold, der har mest rutine fra ligaen. De har stadig mange profiler, der godt ved, hvad det handler om. Man har hentet gode gamle Dubkov tilbage til Nordjylland og spillere som Matt Davidson og Vjaceslavs Fanduls har lavet godt med point i træningskampene. Frederikshavn når dog max til kvartfinalen, derefter er der dømt sommerferie i det nordjyske.

Hvidovre er det nye hold i ligaen, og derfor svære at spå om. De har dog fået rutineret tilgang fra de øvrige sjællandske klubber i form af målmand Jiri Podesva, og de to gamle danske backs Torben Schultz og Jesper Duus. Man har valgt at satse på nogle af holdets egne spillere fra sidste år, hvor man vandt 1.div, men der er fortsat et stort spring mellem de to ligaer, så det kan blive svært i det fine selskab. Nicholas ”Mini” Monberg er også kommet til, og det bliver spændende at se, om han kan blomstre lidt op efter et par halvdårlige sæsoner i Nordsjælland. Man har på nuværende tidspunkt 8 udlændinge i truppen som det er svært at vurdere kvaliteten af. Hvidovre får en svær sæson, men kan, hvis det hele går op i en højere enhed, muligvis gå hen og overraske.

Herlev går en meget lang sæson i møde. Det virker som om, at den nytilkomne finske målmand Timo Kinnunen får meget at lave. Rutinerede Morten Dahlmann er nyt ansigt i klubben og man har samtidig haft held til at holde på den godt spillende finske back Topi Lehtonen. Derudover er der kommet både nye udenlandske og danske spillere til klubben, men kvaliteten er ikke høj nok til at blive imellem de 8 bedste. Det er en lang sæson, så Herlev vil helt sikkert overraske i nogle enkelte kampe, men det bliver uden tvivl tidlig sommerferie i Herlev.

Alt i alt bliver det en utrolig spændende sæson vi går i møde. Årets pokalturnering blev vundet af Rødovre, og klubben får således 3 point til ligaen, mens Odense får 2 point.

45 kampe i grundspillet er en meget lang sæson og det bliver spændende at se, hvordan de forskellige hold reagerer. Der bliver brug for alle mand, og man vil helt sikkert se, at flere hold kører med 4 kæder, så man kan undgå træthed og skader. Men alt i alt en tæt og spændende sæson vi går i møde.

God fornøjelse.

Kommenter artiklen skjul

Alle Odds og Tips optakter

 Oprettet
Optakt: AC Horsens - FC København 15-05-2012 07:21
Optakt: Bayern München - Chelsea 13-05-2012 20:55
Per P: FC Nordsjælland taber point 11-05-2012 21:43
Giacobbo er tilbage i topform 11-05-2012 10:57
Optakt: Dortmund - Bayern München 10-05-2012 07:47
Optakt: Atlético Madrid - Athletic Bilbao 06-05-2012 08:30
Per P: Lyngby chanceløse mod FCN 05-05-2012 09:44
Optakt: Chelsea - Liverpool 03-05-2012 06:26
Optakt: FC Nordsjælland - FC København 01-05-2012 09:47
Per P: OB får årets første sejr i aften 01-05-2012 09:14
Per P: Svær opgave for OB i Silkeborg 29-04-2012 09:15
Optakt: Manchester City - Manchester United 25-04-2012 23:59
Optakt: Real Madrid - Bayern München 23-04-2012 23:14
Per P: Vover pelsen med OB-sejr 20-04-2012 17:03
Optakt: Barcelona - Real Madrid 19-04-2012 09:02
Optakt: Chelsea - Barcelona 16-04-2012 19:32
Per P: Få mål i AGF - AaB 14-04-2012 14:56
Optakt: Tottenham - Chelsea 12-04-2012 06:59
Optakt: Atlético Madrid - Real Madrid 09-04-2012 18:14
Optakt: AGF - FC København 06-04-2012 09:26
Per P: Pointdeling i OB - AC Horsens 04-04-2012 13:56
Optakt: FC København - Brøndby 02-04-2012 19:10
Per P: AGF SKAL besejre SønderjyskE 31-03-2012 10:27
Optakt: Manchester City - Sunderland 29-03-2012 19:56
Optakt: AC Milan - Barcelona 27-03-2012 00:13
Per P: FCM vinder tæt kamp mod AGF 23-03-2012 10:38
Optakt: FC Midtjylland - AGF 21-03-2012 23:51
Optakt: Manchester City - Chelsea 19-03-2012 00:25
Optakt: FC København - FC Midtjylland 14-03-2012 23:52
Optakt: Real Madrid - CSKA Moskva 13-03-2012 00:37
Per P: Horsens overrasker på MCH Arena 09-03-2012 17:42
Optakt: Brøndby - AGF 08-03-2012 03:00
Optakt: Barcelona - Bayer Leverkusen 05-03-2012 07:14
Per P: Pointdeling i Odense 01-03-2012 18:40
Optakt: AaB - FC København 29-02-2012 09:13
Mike Grey: Herning og SønderjyskE med kurs mod semifinalen 28-02-2012 11:37
Optakt: Danmark - Rusland 27-02-2012 07:26
Optakt: Atlético Madrid - Barcelona 23-02-2012 23:51

Seneste nyheder

Jank1 er ny betalingsekspert

NBA oddsSpilXperten.com har i dag fået sig en ny betalingsekspert i form af basketball-eksperten jank1. Både på NBA og dansk basketball har jank1 præsteret at levere rigtig flotte resultater, og det har altså sikret ham en plads blandt betalingseksperterne fra dags dato.

Gode basketball odds fra

Deltag senest søndag: Vind den nye iPad 3

Vind en iPad 3 med SpilXperten og Betsafe.dkSpilXperten.com sætter sammen med Superligaens og 1. divisions officielle hovedsponsor, Betsafe.dk, en konkurrence i gang i de to sidste weekender i maj. Her kan du vinde den splinternye iPad 3, som har en værdi af 3.700 kroner, sammen med pengepræmier fra…