Det er et spørgsmål om størrelsen på sejren, når Danmark møder Liechtenstein i Århus på onsdag.
Danskerne fik et ikke optimalt, men trods alt acceptabelt point med fra de svenske naboer via 0-0 på Råsunda, i en kamp, der kunne være tippet til begge sider, dog med en lille svensk overvægt. Vigtigst af alt slap holdet for karantæner og skader inden mødet med lilleputterne fra Liechtenstein. Dog er reservemålmand Jesper Christiansen ude med en skade i albuen. Han var endda tiltænkt rollen mellem stolperne mod Sverige, eftersom Thomas Sørensen manglede kampform. Sørensen stod dog en fantomkamp og får genvalg her.
Danskerne spiller sin anden hjemmekamp i Århus efter skandalekampen i Parken mod Sverige, og skal forsøge at revanchere den triste kamp mod Irland, der som bekendt vandt med hele 4-0. I forhold til den kamp er der ikke ændret i truppen, der så ud som følger mod Sverige:
Stephan Andersen
Thomas Sørensen
Thomas Helveg
Michael Gravgaard
Martin Laursen
Daniel Agger
Niclas Jensen
Jan Kristiansen
Leon Andreasen
Daniel Jensen
Thomas Kahlenberg
Esben Hansen
Hjalte Bo Nørregaard
Dennis Rommedahl
Peter Løvenkrands
Jesper Grønkjær
Jon Dahl Tomasson
Nicklas Bendtner
Liechtenstein er svære at støve oplysninger op om. Holdet var oversidder i runden i weekenden, men stillede med følgende spillere i 1-3 nederlaget til Nordirland 22.august i år:
Peter Jehle
Daniel Steuble
Fabio D´Elia
Yves Oehri
Marco Ritzberger
Martin Stocklasa
Martin Telser
Christoph Biedermann
Stefan Büchel
Ronny Büchel
Franz Burgmeier
Wolfgang Kieber
Michele Polverino
Raphael Rohrer
Roger Beck
Thomas Beck
Daniel Frick
Mario Frick.
Holdet er voldsomt domineret af spillere fra Eschen/Mauren, der pt. ligger nummer et i Liechtensteins bedste række. En tredjedel af truppen kommer derfra! Mest berømt er Mario Frick, der gennem en dekade har været topscorer i flere forskellige klubber, og også er sit landsholds klart største profil.
Fyrstedømmet har i øvrigt ikke spillet træningskampe siden nederlaget til Nordirland for godt tre uger siden.
Danmark vandt det omvendte opgør i Vaduz med 4-0 uden nævneværdige problemer. Lignende cifre kan forekomme her, og 3-0/4-0/5-0 giver odds 2.46 på Unibet, hvis du placerer dine indsatser som følger:
45 % på 3-0 til odds 5,50
33 % på 4-0 til odds 7,50
22 % på 5-0 til odds 11,00
Af Benjamin Leander / SpilXperten.com