
Vi er kommet til den tid på året, hvor de vigtige pladser til Champions League bliver uddelt. Efter sidste års enorme skuffelse mod APOEL er FC København endnu mere opsatte på at kvalificere sig til det fine selskab i år, men hviderussiske BATE Borisov kan vise sig at blive en svær hurdle at passere.
BATE Borisov – FC København
Champions League – 3. kvalifikationsrunde
Kampstart: Onsdag d. 28. juli klokken 18:00
Kampen BATE Borisov – FC København vises på 3+ med optakt fra klokken 17:55
Bedste odds: BATE Borisov – FC København
1 = 2,50 Unibet
X = 3,30 Ladbrokes
2 = 2,75 Unibet, Victor Chandler
Av, av APOEL!
Nederlaget til de undertippede cyprioter APOEL gjorde ondt på FC København sidste sæson – både sportsligt og økonomisk. Da UEFA forinden sidste sæson havde gjort det lettere for de nationale mestre fra de mindre fodboldnationer at kvalificere sig til Champions League, var forventningen ellers, at FC København ville have forholdsvist let ved at komme med i det fine selskab. Modstanderne i sidste kvalifikationsrunde hed ikke længere Ajax, Arsenal og Atletico Madrid, men APOEL, Debrecen og Ventspils. Skuffelsen var derfor desto større, da FC København blev slået ud af upåagtede APOEL fra fodbold-miniputnationen Cypern, hvilket var et alvorligt skår i den københavnske selvforståelse om, at FC København hører hjemme i det fornemste, europæiske klubselskab. Økonomisk var nederlaget ligeledes en alvorlig bet, for senere på efteråret blev den alvorlige økonomiske situation åbenbaret i Parken Sport & Entertainment – selskabet bag fodboldklubben. Her ville kvalifikation til det forjættede pengeland Champions League have lettet lidt på de sorte skyer. Med til historien skal, at FC København sidenhen rejste sig og leverede en flot figur i Europa League. Det ændrer nu ikke på, at APOEL er en sort plet på FCK’s historie.
FCK’s hviderussiske pendant
Den plet skal fjernes i år, hvor første udfordring på vej mod Champions League er de hviderussiske mestre BATE Borisov, et ubeskrevet blad for de fleste danskere. I Hviderusland er BATE Borisov imidlertid kendt for de fleste, da klubben har vundet det hviderussiske mesterskab de sidste fire år i træk, og konstant har befundet sig i top 3 siden den hviderussiske liga blev oprettet i 1992. Det er derfor ikke urimeligt at udnævne BATE Borisov som Hvideruslands førende klub, og i de to seneste sæsoner har klubben også haft pæn succes på den europæiske fodboldscene. I 2008 kom man hele vejen til gruppespillet i Champions League, hvor det i en svær gruppe med Juventus, Real Madrid og Zenit alligevel lykkedes BATE Borisov at erobre tre point, hvilket dog ikke var nok til at undgå fjerde- og sidstepladsen. I sidste sæson blev BATE Borisov skuffende elimineret af lettiske Ventspils i Champions League-kvalifikationen, men formåede alligevel at kvalificere sig til Europa League, hvor man i gruppespillet slog AEK Athen og Everton, men dette var ikke nok til videre avancement.
Københavnsk respekt
Forud for kampen har FCK’s træner, Ståle Solbakken, udtalt sig i rosende vendinger om hviderussernes styrke. Solbakken har kaldt BATE Borisov ”et rigtig godt hold” og for den sværeste modstander, som FCK kunne få inden gruppespillet. BATE Borisov slog sammenlagt de islandske mestre FH 6-1 i 2. kvalifikationsrunde, hvor Solbakken fremhævede hviderussernes løbevillighed og offensive spil. Hvis man kigger på BATE Borisovs resultater i den hjemlige liga, hvor man er halvvejs inde i sæsonen, fortælles ellers en historie om et stærkt forsvar, der blot har lukket fire mål ind i 19 kampe. BATE Borisov fører med tre point ned til nummer to, og har hidtil lidt et enkelt nederlag. Holdet udgøres primært af hviderussere, hvor flere af dem er på landsholdet, så Solbakkens respekt er velbegrundet. Omvendt har FC København selv fået en fin start på deres sæson, da det er blevet til to sejre på svære udebaner mod Sønderjyske og Esbjerg.
Trupnyt for BATE Borisov – FC København
Kommer tættere på kampstart.
BATE Borisov – FC København: Hvad kan man så spille på?
På forhånd ligner det en tæt kamp, hvor BATE Borisov måske har fordel af, at de er i midt i deres sæson, mens FC København først er begyndt. Omvendt bør FC København være det bedre hold, og københavnerne har gjort en fin figur i de to første Superliga-kampe, hvor indsatsen i 70 minutter mod Esbjerg var meget imponerende. Kampens betydning og dét, at det er første kamp gør, at vi tror, at begge hold vil gribe det forsigtigt an og være bange for at blotte sig. Derfor synes under 2,5 mål at være det bedste spil i denne kamp til odds 1,65 hos bwin.
Bedste odds: BATE Borisov – FC København
1 = 2,50 Unibet
X = 3,30 Ladbrokes
2 = 2,75 Unibet, Victor Chandler
Bwin tilbyder nye
kunder en 100 % velkomstbonus på op til 500 DKK. Hent din bonus ved at klikke på logoet.